GAIA 41 sommer 2003


Leder: De hellige haller
Forbudt opbakning til baskisk venstrefløj
I er otte - vi er millioner
Selvforvaltning i Argentina
Frihedens Historie
Cubas smerte
Globaliseringsbevægelsen og krigen - spørgsmål og udfordringer
Palæstina: Hvad verden ikke ved
Chiapas-landsbyer truet med tvangsforflyttelse
Forfattersvar på boganmeldelse

Forbudt opbakning til baskisk venstrefløj

På trods af forbud stemte mere end 170.000 på kandidater fra den socialistiske selvstændighedsbevægelse i Baskerlandet

Af Jesper Kiel

“De ønskede at slette os fra landkortet, men vi kom ud styrket”. Sådan lød det fra den talspersonen for det baskiske parti AUB, Itziar Lopategi, der gjorde status over valgene den 25. maj i de fire baskiske provinser i Spanien: Nafarroa, Bizkaia, Araba og Gipuzkoa. Kandidater, som var blevet forbudt af forfatningsdomstolen fik mere end 170.000 stemmer. “På trods af at det var umuligt at føre en valgkampagne uden mediedækning og det faktum, at vores stemmesedler flere steder blev konfiskeret af politikorps, har vi været i stand til at tage udfordringen op,” tilføjer Itziar Lopategi.

Trykte selv stemmesedler

AUB (Autodeterminazioaren Bilgunea) - der betyder Selvstændighedsplatform - blev dannet, da det stod klart, at partiet Batasuna blev forbudt ved lov. AUB skulle således som nyt parti samle underskrifter for at få lov til at stille op. På bare ti dage havde man samlet 90.000 underskrifter og var dermed klar til at stille op i 241 kommuner og provinsråd. Hovedparten af disse opstillinger blev forbudt, først af den spanske højesteret og senere af forfatningsdomstolen. AUB fik kun lov at opstille i 16 kommuner. Det spanske forbud mod Batasuna giver automatisk domstolene mulighed for at forbyde andre partier, hvis de har samme politik eller opstiller kandidater, som tidligere har repræsenteret Batasuna eller blot været aktivister. Skulle AUB have undgået et forbud, måtte ingen af de 900 byråds- og provinsrådsmedlemmer have figureret på opstillingslisterne, og man skulle have fundet sig en ny politik. På den baskiske venstrefløj hverken kunne eller ville man acceptere dette. Derfor trykte AUB selv stemmesedler, som vælgerne så blev opfordret til at benytte. I Spanien fungerer valget nemlig sådan, at hvert parti har deres stemmeseddel, som så lægges i en konvolut og kommes i stemmeurnen. Det var disse uofficielle stemmesedler, som det spanske politi konfiskerede.

Valgt trods forbud

Over 10 % procent af baskerne stemte således via officielt ugyldige stemmesedler på AUB - et resultat, der svarer til det seneste valg i 2002 til det baskiske autonome parlament. På den baggrund må det siges at være et fantastisk godt resultat. Særligt i betragtning af, at en del venstre-fløjens vælgere utvivlsomt også har ladet sig overtale af de moderate separatister i PNV (krist-demokrater) og EA (socialdemokrater), for at den lokale magt ikke skulle glide over til de spanske partier.

Ved sidste kommunalvalg fik den baskiske venstrefløj sit bedste valg nogensinde med omkring 18 procent af stemmerne under navnet Euskal Herritarok, som senere afløstes at Batasuna. På trods af at AUB blev holdt ude og at deres stemmer ikke tæller officielt, skete der ikke større magtforskydninger. De moderate baskiske separatister i PNV og EA, som stillede op sammen, havde et godt valg ligesom de spanske socialdemokrater i PSOE og den spanske venstrefløj IU. I flere byer med bare 60.000 indbyggere, var AUB i stand til at fastholde deres flertal på trods af forbud. AUB udfordrer efter valget de andre baskiske partier. Disse partier PNV, EA og Aralar har fordømt forbuddet mod Batasuna og AUB. AUB vil derfor kræve at af dem, at de accepterer baskernes vilje og lader AUB’s uofficielt valgte indtræde i byråd m.m. Omkring 1500 valgobservatører har medvirket til, at de ugyldige stemmer på AUB er blevet talt, således at AUB faktisk ved, hvem der egentlig skulle have været valgt. AUB vil fortsat deltage i alle byråd og provinsråd med de medlemmer, de mener at have fået valgt ind.

Opbygningsstrategi på hård prøve

I slutningen 90’erne gik den baskiske venstrefløj væk fra en strategi, der først og fremmest sigtede på at kræve en forhandlingsløsning på konflikten, til i stedet at satse på en opbygning af Baskerlandet på tværs af Spanien og Frankrigs love og grænser. Et væsentligt element i den strategi var Udalbiltza - en forsamling af byrådsmedlemmer, der arbejdede på at opbygge baskiske institutioner på tværs af Frankrig og Spaniens grænser samt opdelingen af det baskiske selvstyreområde og Nafarroa (Navarra). Udalbiltza blev dannet i 1999 under ETA’s våbenhvile og her deltog byrådsmedlemmer og borgmestre fra alle de selvstændigheds-orienterede partier PNV, EA og EH (senere Batasuna). Efter våbenhvilens ophør blev Udalbiltza delt i to. Batasuna og andre mindre selvstændighedspartier ville fortsætte arbejdet lige gyldigt om ETA fortsatte den væbnede kamp. Med opbakning fra over 1000 byrådsmedlemmer fortsatte de små partier deres arbejde. Udalbiltza blev dog også forbudt i slutningen af april. Den spanske stat havde tilsyneladende meget præcist forsøgt at knuse strategien ved at udelukke AUB fra valget og lukke Udalbiltza. Det bliver svært fortsat at arbejde med denne strategi af lovlig vej, men den baskiske venstrefløj fik ved dette valg en flot opbakning til at fortsætte arbejdet alligevel.

IF’s Baskerlandsgruppe deltog i påsken sammen med repræsentanter fra solidaritetsgrupper i Katalonien, Galicien, Frankrig, Belgien, Holland, USA og Puerto Rico i en række møder med oplæg og repræsentanter fra Batasuna, Segi (Ungdomsorganisation), Askatasuna (solidaritet med de 600 politiske fanger) og Udalbiltza. Alle organisationer, der nu er blevet forbudt. Den internationale delegation deltog ligeledes i Aberri Eguna (Baskisk Nationaldag) med arrangement afholdt af Udalbiltza samt AUB’s demonstration med 14.000 deltagere. Her blev den internationale delegations tilstedeværelse og tale fulgt i både tv og den skrevne presse.

Protest mod forbuddet af Batasuna i Baskerlandet.

Vi protesterer mod, at den spanske stat har forbudt det baskiske parti Batasuna, og at forbuddet vil forhindre de samme politiske kræfter i at opstille ved kommende valg under andet navn. Batasuna har valgt ikke at fordømme ETA’s væbnede aktioner og har den grundholdning, at det er baskerne, der selv skal bestemme deres tilhørsforhold til den spanske stat. Uanset om man er enig eller uenig i Batasunas standpunkter, mener vi, at et forbud bryder med grundlæggende demokratiske principper. Vi vender os mod et forbud af Batasuna, hvilket vil forhindre denne politiske strømning i at ytre sig, organisere sig og opstille ved det kommende valg i Baskerlandet til maj.

Underskrivere: Internationalt Forums Baskerlandsgruppe, Enhedslisten, DKP/ml, APK, VS og Globale Rødder


Internationalt Forum — Griffenfeldsgade 41 — DK-2200 København N — Tlf.: +45 35371889 — info@internationaltforum.dk