 |
|
For ganske nylig kom det filippinske kommunistparti CPP på EU’s terrorliste hvilket gik nærmest upåagtet hen i vestlige medier, men ikke i Filippinerne hvor CPP og dens væbnede fløj, New People’s Army (NPA), udgør landets stærkeste antikapitalistiske bevægelse.
Af Diego Magtanggol
USA har stærke økonomisk-militære interesser i Filippinerne hvor mange multinationale selskaber og militære tropper er tilstede. Diverse filippinske regimer har gennem årtier fungeret som USA’s lydige vasaller. Det gjaldt Ferdinand Marcos’ diktatur, og det gælder nuværende præsident Gloria Macapagal Arroyo som ikke står tilbage for Marcos når det gælder den økonomisk-politiske undertrykkelse af befolkningen. Præsident Arroyos politiske repression er eskaleret i takt med den stigende folkelige utilfredshed med regimet. Arroyo har ikke været i stand til at løse problemer med arbejdsløshed, fattigdom og økonomisk-politisk krise. Alene i løbet af de første 10 måneder af 2005 blev 45 progressive politiske ledere dræbt. Hvortil kommer ”forsvindinger”, tortur, isolation og vilkårlige arrestationer. Men den systematiske undertrykkelse af den filippinske befolkning har lige så sikkert fremelsket stærke folkelige modstandsbevægelser som de siddende regimer med alle midler har forsøgt at svække og eliminere - bl.a med hjælp fra USA. På samme vis var USA’s indsættelse af militære tropper imod islamiske grupper som Abu Sayyaf i virkeligheden rettet mod kommunistpartiet CPP og dets hær, New Peoples Army.
På USA’s terrorliste
11. september 2001 var en gave til USA og EU. Nu kunne der konstrueres en ny fjende - terrorismen - og dermed skabe legitimitet om at indføre de terrorlister man længe havde pønset på. Både USA og EU vedtog terrorlister der bl.a. ”blacklistede” en række af verdens stærkeste antikapitalistiske bevægelser. Disse tiltag indebar dybt problematiske angreb på de borgerlige frihedsrettigheder.
9. august 2002 blev CPP og New People’s Army således sat på USA’s terrorlister med henvisning til at der var tale om ”udenlandske terroristorganisationer”. USA opfordrede andre landes regeringer til at ” isolere disse organisationer og forhindre dem i at modtage finansiel støtte”. Professor Jose Marie Sison blev også sat på terrorlisten, og hans økonomiske midler blev indefrosset. Jose Marie Sison er kendt af enhver filippiner som grundlægger af CPP og nuværende rådgiver for den legale front NDFP (National Democratic Front of Filippines) som både CPP, NPA og en lang række andre organisationer (bønder, fagforeninger, kvinder, studerende) er medlem af. Sison har i en årrække levet som politisk flygtning i Amsterdam, men lever nu under husarrest og er frataget en række af sine rettigheder som politisk flygtning.
Den 28. oktober samme år blev New People’s Army og professor Sison sat på EU’s terrorlister, uden i den forbindelse at sætte CPP på. EU’s beslutning blev taget uden hverken åben diskussion eller motivation.
På EU’s terrorliste
Den 18. oktober i år blev også CPP sat på EU’s terrorliste. Igen skete det med skjult motivation - og i modstrid med flere internationale analyser. Sortlistningen fremkaldte internationale protester, og fra NDFP’s afdeling i Holland blev udsendt protestskrivelser, der tog afstand fra terrorstemplingen. Her udtaler de bl.a. at det krænker den nationale suverænitet, når et udenlandsk land - EU - blander sig i Filippinernes interne anliggender, og at CPP og NPA aldrig har opereret hen over grænserne. Endvidere har FN-organisationen UNDP (United Nations Development Program) for nylig i en rapport slået fast ”..at CPP og NPA ikke kan klassificeres som terroristgrupper, og at de ikke er engageret i terroraktiviteter” (http://home.wanadoo.nl/ndf).
Ifølge samme skrivelse strider terrorstemplingen endvidere imod en lang række internationale konventioner. EU’s terrorstempling obstruerer de igangværende fredsforhandlinger mellem Arroyo-regeringen og NDFP og forsinker dermed en fredelig løsning på den væbnede konflikt i Filippinerne.
Præsident Bush - terrorist nr. 1
Under præsident Bush’ seneste besøg i Filippinerne i oktober 2003 blev han mødt af 50.000 demonstranter. Under et karnevalsoptog kunne man bl.a. se Bush i skikkelse af en sørøver der bærer præsident Gloria Macapagal-Arroyo i sine arme. Symbolikken var ikke til at tage fejl af: Filippinernes præsident som marionet for USA’s interesser. Præsident Bush var hyllet i røgen fra brændende amerikanske flag, da han rullede ind mod hovedstaden Manila. Alt imens råbte demonstranterne ”Bush er terrorist nr. 1”, ”Ned med USA imperialismen”, ”Støt borgerne i Irak og andre ofre for USA-imperialismen”.
Fort Europa er et guld bur Proletariatet er vendt tilbage Ørken-fronten Globalisering af grænsekontrol At krydse en streg i sandet Vrede uden retning USA styrker politisk islam Filippinerne i søgelyset Udannelse i virkeligheden Generalstrejke i Iransk Kurdistan Våben eller stemmeseddel?Offentliggjort online:
fredag 17. februar 2006
Bliv fan af IF på facebook
Nu er IF også på facebook. Du kan blive fan og vise din støtte til kampen for global retfærdighed. Som fan vil du få opdateringer om arrangementer i IF.
