— Leder
— Kurdistan - Öcalan i vore hjerter
— Farlige klasser
— El Salvador - uvejr i FMLN
— Brasilien - vigtige sejre til venstrefløjen: Jorden er vores
— Sydafrika - modstand mod neoliberalismen
— Baskerlandet på vej mod fred og selvstændighed?
— PGA’s manifest
— Støt indsamlingen til mellemamerika
— Partiet, aktionsgruppen og netværket
— IF’s landsmøde
Orkanen Mitch, der i oktober måned hærgede Mellemamerika, har efterladt El Salvador med et kæmpe oprydningsarbejde. Infrastruktur, beboelser og plantager er ødelagt af de enorme mængder regn der er faldet i regionen og det kan være svært at se hvordan et i forvejen fattigt land skal have en chance for at komme på fode igen foreløbig. Med fare for at være morbid kan der trækkes en parallel fra dette sørgelige scenario til situationen for landets venstrefløj. Her 4 måneder før præsidentvalget i marts 1999 har FMLN så absolut også behov for at rydde op og rekonsolidere sig efter en meget turbulent proces omkring valget af kandidater til posterne som præsident og vicepræsident.
Af Stinne Lyager Bech
Den 15. august afholdt FMLN deres 5. Nationale Partikongres. De delegerede skulle her vælge deres kandidater til præsident og vicepræsident. Det var ikke kun valget mellem to personer der skulle afgøres, men et valg mellem to forskellige politiske projekter. De to opstillede præsidentkandidater repræsenterede hver deres linje i partiet.
San Salvadors borgmester Hector Silva repræsenterede den "reformistiske" linje og hans kandidatur støttedes primært af toppen af partiet med FMLN’s generalsekretær Facundo Guardado i spidsen.
I korte træk satser denne fløj på et samarbejde med de kristligt-demokratiske partier og alliancer med industri- og handelssektoren.
Den tidligere menneskerettighedsombudsmand Victoria de Avilés repræsenterede den mere venstreorienterede linje i partiet. Denne fløjs projekt er centreret om et samarbejde med de folkelige bevægelser, fagforeninger og bondeorganisationer, og deres mål er stadig socialisme. Victoria de Avilés støttedes især af partiets base, herunder de sociale bevægelser, fagforeninger og kvindegrupper. Den "socialistiske" fløjs ledende personer er Schafik Handal og FMLNs tidligere generalsekretær Leonel Gonzalez.
Dårlig stemning
Partikongressen var præget af dårlig stemning mellem de to grupper i partiet. Kandidaternes taler blev mødt af buhråb og klapsalver fra de respektive modstandere og tilhængere. Victoria de Avilés vandt afstemningen med kun 10 stemmer over Hector Silva og da dette ifølge FMLN’s vedtægter ikke var tilstrækkeligt, måtte beslutningen udsættes til en ny partikongres d. 29. august.
Hector Silva valgte dog en uge senere at trække sig for "ikke at svække partiet yderligere", men heller ikke dette skabte enighed om Victoria de Avilés eller ro i partiet. Tværtimod opfordrede Facundo Guardado herefter til boykot af afstemningen ved den nye partikongres, og Avilés fik ikke stemmer nok til at sikre sit kandidatur. Den reformistiske fløj arbejdede herefter i døgndrift for at finde en konsensus løsning og denne præsenteredes så et par dage før den næste afstemning: Facundo Guardado som præsident og Nidia Diaz som vicepræsident.
Den tredje og sidste partikongres afholdtes d. 27. September og her valgte de delegerede kombinationen Guardado-Diaz. FMLN’s højrefløj havde sejret.
Denne sejr skal ses i lyset af at både Facundo Guardado og Nidia Diaz var berømte comandantes i guerillaen under krigen. Op til afstemningen bragte den venstreorienterede presse billeder af de to i militærparader, under fredsforhandlingerne og ved overgivelsen af våbene. De fremviste med andre ord et billede af sig selv som dem der har sikret El Salvador fred og forandring. Det er altså to historiske helte der er blevet valgt som kandidater. Samtidig stemmer valget af Guardado og Diaz overens med et længe formuleret ønske i partiets base om at opstille egne folk og ikke hente kandidater udenfor FMLN. At det så har betydet at kandidaterne står for et mere højredrejet projekt er nærmest tragikomisk.
Venstrefløjen i partiet accepterede resultatet, men holdt fast ved kritikken af Facundo Guardados fløj for anvendelse af udemokratiske metoder og udelukkelse af baserne i beslutningsprocessen.
FMLN svækket
Der er ingen tvivl om at hele processen omkring valget af kandidater har efterladt et billede af et splittet parti og at der er sået tvivl om FMLN’s evne til at lede landet. Meget har ellers tydet på at partiet reelt har haft en chance for at vinde magten gennem valg, at befolkningen er trætte af ARENA og den neoliberale politik de står for med følgende privatiseringer, fyringer og voksende fattigdom. FMLN har haft held til at fremstille sig selv som et alternativ til neoliberalismen og som et håb for de store fattige befolkningsgrupper. Men efter striden i FMLN er tilslutningen til partiet faldet. I sommers stillede meningsmålinger næsten ARENA og FMLN lige, men i de seneste målinger står ARENA til 43% mod kun 23% til FMLN. Langt den største del af salvadoranerne har endnu ikke besluttet sig til hvad de vil stemme, så tiden vil vise om splittelserne vil koste FMLN sejren.
Venstrefløjen i partiet ser imidlertid ikke en valgsejr som det mest centrale.
Ifølge FMLN’s repræsentant i Norden, Leonel Bucaro, der tihører den socialistiske fløj, er det vigtigste ikke selve det at vinde valget, men om det kabinet der kommer til at sidde på magten kan opsætte et reelt alternativ til neoliberalismen. Hvis en valgsejr betyder, at det socialistiske projekt bliver lagt på hylden så hellere undvære. Derfor ser den socialistiske fløj det som deres vigtigste opgave at genopbygge og demokratisere partiet. Leonel Bucaro ser positivt på situationen i FMLN efter præsidentstriden. Internt i partiet har de sidste måneders debat skabt større klarhed. Det er nu tydeligt at der er to forskellige politiske projekter i FMLN, et socialistisk der ønsker mere vidtgående sociale forandringer, og et kristent-socialdemokratisk der står for en linje der er mere præget af national konsensus. Ifølge Bucaro støtter langt størstedelen af partiets base den socialistiske linje og i takt med demokratiseringen af partiet vil denne linje blive styrket.
Mitch
Orkanen Mitch ramte El Salvador den 30. Oktober. Oversvømmelserne har efterladt over 50.000 mennesker hjemløse og dræbt 239. Broer og veje er skyllet væk eller blokeret og 75% af landbrugsproduktionen er ødelagt. Orkanens ofre er først og fremmest de fattigste salvadoranere især i kyst og flodområderne.
NGO’er der arbejder i de ramte områder rappoterer om misbrug af nødhjælpen. Dele af hjælpen når aldrig frem, men opmargasineres i lagre og regeringspartiet ARENA udnytter uddelingen af nødhjælp i valgkampen. Mange steder bliver nødhjælpen afleveret i sække med ARENA’s emblemer på og de statslige nødhjælpsarbejdere er klædt i tøj med partiets farver. I en af landets hårdest ramte regioner, et område der traditionelt har støttet FMLN, har kun to landsbyer modtaget krisehjælpen, nemlig de eneste to uorganiserede byer. Samtidig bliver NGO’er og græsrodsorganisationer forhindret i at udføre deres hjælpearbejde.
På nationalt plan har der været store indsamlimger af tøj og mad, og mange mennesker er indvolveret i nødhjælpsarbejdet. Især har de fattige befolkningsgrupper der ikke direkte har været ramt af orkanen gjort et stort arbejde.
FMLN har aflyst de første to uger af deres valgkampagne og kanaliseret pengene over til hjælpen til de nødstedte, og de har sendt ungdomsbrigader ud til de ramte områder.
Katastrofen i Mellemamerika gik hårdest ud over Honduras og Nicaragua, hvor den har efterladt hundredetusinder af hjemløse og flere tusinde døde. Guatemala er også ramt men i noget mindre grad end de andre lande. Udover den første katastrofehjælp kommer det til at kræve mange dollars og hårdt arbejde at få regionen på fode igen. Rapporterne om svindel med nødhjælpen og drastisk stigende priser på basale fødevarer efterlader ikke megen tvivl om at det er de fattigste der kommer til at bære byrden.