Af Pelle Dragsted
Ecuadors kommende præsident hedder Lucio Gutierrez. Det blev resultatet af anden runde af præsidentvalget i det sydamerikanske land. Nummer to ved valget blev multimillionæren Alvaro Noboa. Gutierrez’ historie er tæt knyttet til Ecuadors sociale og indianske bevægelse. I 2000 var han en af hovedmændene bag oprøret mod den daværende præsident Jamil Mahuad, hvor indianske organisationer og progressive militærfolk forsøgte at tage magten. Oprøret var en protest mod en række neoliberale reformer designet af IMF, herunder en dollarisering af den ecuadorianske økonomi. (Se Gaia #28) Den tidligere officer dannede efter kupforsøget partiet "Sociedad Patriótica 21 de Enero" og fik før valget opbakning fra den indianske bevægelse Pachakutik og vigtige dele af venstrefløjen.
Gutierrez’ alliance med venstrefløjen og hans løfter om en omfordeling af landets rigdom, fik hans modstandere til at erklære, at han ville danne en kommunistisk regering og gjorde de udenlandske investorer nervøse. På den baggrund valgte Gutierrez en mere moderat linie før anden valgrunde. For at fremstå mindre radikal indtog han en uklar linie på en række kontroversielle spørgsmål, som f.eks. den amerikanske frihandelsaftale FTAA, dollariseringen og USA’s tilstedeværelse på Flådebasen i Manta. Gutierrez rejste også til New York for at mødes med repræsentanter fra den amerikanske regering, udenlandske investorer og IMF.
På trods af moderationen så den indianske og sociale bevægelse valget af Gutierrez som en vigtig sejr. Leonides Iza, som er leder for den vigtigste indianske organisation CONAIE, udtalte: "Dette er en historisk dag, en håbets dag. Vi har i lang tid været marginaliseret, men nu er der skabt håb om forandring. Ikke bare for indianerne men for alle besiddelsesløse, og ydmygede, som er blevet holdt for nar så lang tid." Iza understregede, at den indianske befolkning "ønsker grundlæggende forandringer, for indtil nu har regeringen kun været regering for nogle få".
Men Iza advarede også den nye præsident: "Gutierrez bliver nødt til at opfylde vores krav, ellers vil han ikke kunne regere. Han skal ikke glemme, at vores stemmer var afgørende for hans sejr, og derfor ønsker vi en regering, der arbejder for de besiddelsesløse. Vi indianere har pligter og opgaver, men også rettigheder, og en regering, der ikke forstår dette, vil blive tvunget fra magten". Uanset hvilken politik Gutierrez vil følge, er der dog ingen tvivl om, at hans sejr er endnu et udtryk for den neoliberale politiks fiasko i Latinamerika og for en venstredrejning i den latinamerikanske befolkning.
Dele af artiklen er klippet fra Nacla og Rebelión