Tema: Baskerlandet
af Ulrik Wagner
Når man taler om den baskiske befrielsesbevægelse drejer det sig om en række bevægelser og organisationer, der rækker meget længere end bare ETA. De vil kort blive introduceret her. Det skal dog for god ordens skyld siges, at der i Baskerlandet også findes en række andre organiseringer og grupperinger på venstrefløjen, der også i en eller anden grad går ind for et selvstændigt Baskerland. Det drejer sig om anarkistiske grupper, en BZ-bevægelse og et samarbejde mellem trotskister og ex-maoister. Fælles for dem er dog, at de er af begrænset størrelse, og at de ikke vægter den nationale befrielseskamp så højt som den baskiske befrielsesbevægelse. Udover venstrefløjen findes der det borgerlige parti PNV. Deres mål er af mere regionalistisk karakter, hvilket vil sige at de arbejder for begrænset selvstyre indenfor rammerne af den spanske stat. PNV får et større antal stemmer end den baskiske befrielsesbevægelse, men kan ikke følge med, når det gælder basisorganiseringen fx. til gademanifestationer. Det skal dog siges, at PNV indtil så sent som i 1987 ikke decideret tog afstand til ETA’s væbnede kamp for et frit selvstændigt Baskerland.
Den baskiske befrielsesbevægelse har flere navne. På spansk er navnet "Izqueirda Abertzale", der på dansk bedst kan oversættes med baskisk patriotisk venstre. Bevægelsen har rødder tilbage i udspaltninger fra PNV i tiden før Franco (se også afsnittet om den historiske gennemgang).
ETA blev dannet i 1959, men den egentlige væbnede kamp startede først for alvor i midten af 1960’erne. Det var også på dette tidspunkt ETA tog socialismen til sig. Før det havde organisationen kæmpet for et frit Baskerland uden at koble dette sammen med kampen for socialisme. Ved Francos død i 1975 og overgangen til borgerligt demokrati spillede ETA en markant rolle. Op gennem 60’erne og 70’erne havde de vundet stor sympati med deres konsekvente modstand mod det fascistiske centralstyre i Madrid. I 1975 kom det til regulære væbnede kampe i Bilbo og Donostias gader mellem ETA-aktivister og det forhadte politi Guardia Civil. ETA’s afgørende fejl, der har kostet en del støtte udenfor den baskiske befrielsesbevægelses rækker, kom i slutningen af 80’erne, hvor ETA tog ansvaret for en række bombeaktioner, der kostede civile livet, bl.a bombningen af et supermarked i Barcelona i 1987, der også førte til at PNV nu for alvor lagde afstand til ETA.
Støtten til ETA er nu igen opadgående, specielt blandt den baskiske ungdom, hvor meningsmålinger viser at henved 30-35 % af alle unge i Baskerlandet støtter ETA. ETA’s basis har også bevæget sig væk fra universiteterne og ud i arbejderkvartererne og ud til arbejderungdommen. Samtidig har organisationen omstillet sine aktiviteter. Der forsøges at ramme mere præcist og selektivt. Det har medført, at ETA har neddroslet sine aktiviteter det sidste halve års tid for mere at kunne koncentrere sig om nogle få hovedmål. ETA er den væbnede gren af den baskiske befrielsesbevægelse. Den parlamentariske gren udgøres af Herri Batasuna, der betyder folkeenhed. HB får mellem 15-20 % af stemmerne, og har i visse byer og bydele borgmesterposter. HB arbejder kun indenfor de kommunale parlamenter, men er også valgt ind i det såkaldte "autonome baskiske" parlament i Gasteiz, regionalparlamentet i Naffaroa og i det spanske parlament, men deltager kun ved særlige lejligheder, fx. som når der skal stemmes mod Maastricht. Det er vigtigt at opfatte HB som en bred organisation snarere end som et parti. Målet med HB er at det skal kunne repræsentere hele den baskiske befrielsesbevægelse indenfor de institutionelle rammer, samtidig med at organisationen kan mobilisere bredt til demonstrationer.
Ungdomsorganisationen hedder Jarrai, hvilket betyder fortsæt. Organisationen har henved 2000 medlemmer, der er organiseret i en cellestruktur med hver 3-15 personer. Jarrai er den legale organisation, som er mest i myndighedernes søgelys pga. af organisationen påståede nære forbindelser til ETA. Det er heller ingen hemmelighed, at Jarrai støtter op om ETA’s linje. De samlede på deres sidste lejr mellem 15-20.000 unge deltagere. Jarrai havde i Danmark gode kontakter til Venstresocialistisk Ungdom, dengang de eksisterede.
Solidaritetsarbejdet med den 3. verden og også Irland sker primært via Askapena. Det betyder befrielse. De blev dannet i 1987 efter nogle interne diskussioner. Det resulterede i, at Askapena ikke kun arbejder med solidarietsarbejde fra Baskerlandet til "verden", men også ønsker at dem, de arbejder sammen med, soldariserer sig med den baskiske befrielseskamp. Askapenas arbejder meget med at organisere brigader. De går primært til Cuba og Nordirland, men ligesom IF arbejder de også med mange andre lande og andre områder så som oplysningsarbejde. Deres økonomi er - imodsætning til IF’s - baseret på butikssalg og, som mange af deltagerne på vores tur i august sikkert kan huske, på salg af Mojitos, der er en blanding af rom, lime, lemonjuice og mynte. Det er primært Askapena, som IF arbejder sammen med.
Som så mange andre bevægelser halter det også lidt efter med kvindernes ligestilling. Derfor tog en række kvinder i 1988 initiativ til at danne Egizan, hvis mål det er at inddrage kvindekampen i kampen for et frit Baskerland. Det har også indebåret en række opgør indenfor bevægelsen, der til tider kan være præget af stive mandsdominerede dogmer. Egizan er en forholdsvis lille organisation. LAB - den baskiske patriotiske arbejdersammenslutning er bevægelsen fagforbund. Der findes 4 væsentlige fagforeninger i Baskerlandet, hvor LAB er den ene. Systemet skal ikke sammenlignes med det enhedsfagforeningssystem. LAB arbejder for at koordinere befrielseskampen med den faglige kamp. De har netop indledt et større samarbejde med ELA, en katolsk orienteret baskisk fagforening. LAB var drivkraften i en række militante faglige konflikter i 80’erne og starten af 90’erne under den store privatiserings og af-industrialiseringsbølge.
Som noget ganske centralt findes KAS - Patriotisk Socialistisk Koordinator. KAS-blokken består af organisationerne LAB, Jarrai og Egizan. Disse skal ikke forstås som folkelige organisationer, men som kadre/kamporganisationer. Det er personer fra disse organisationer samt enkeltpersoner, der udgør kernen i KAS. KAS’ rolle har tidligere været at skulle inspirere til nye skridt og samle tidligere tiders erfaringer. Som en del af omstruktureringen er KAS gået væk fra egentlige selvstændige skridt og handlinger til at sende sine kadrer ind i arbejdet i de implicerede organisationer, samt i de andre mere folkelige organisationer og bevægelser. Det er ikke helt forkert at sige, at KAS udgør den politiske kerne i den baskiske befrielsesbevægelse.
De pårørende til fangerne og arbejdet med de baskiske fanger i almindelighed er også organiseret. Senideak er de pårørendes organisation. Deres arbejde består i at arbejde med den spanske stats brud på fundamentale menneskerettigheder, og med at hjælpe pårørende, så de får mulighed for at besøge deres fængslede familiemedlemmer. Senideak stod bag organiseringen af de ugelange sultestrejker i september, der bl.a. gæstede København. Yderligere findes Gestoras pro Amnestia, der arbejder med fangerne. De samler penge ind, sikrer at de enkelte fanger ikke går glemt, samt arrangerer og mobiliserer til manifestationer rundt omkring i de baskiske byer. Baskisk er en væsentlig del af bevægelsens fundament. Sproget har været undertrykt i årtier, og har også idag begrænsede udfoldelsesmuligheder indenfor det eksisterende skolesystem. Derfor er undervisning i baskisk organiseret udenfor skolesystemet i AEK, hvor det forsøges at holde det baskiske sprog og den baskiske kultur i live.