Med en kampagne, der skal samle den udenomsparlamentariske venstrefløj i Mexico, har zapatisterne taget et nyt skridt i kampen for radikale forandringer i det mexicanske samfund
Af Gudrun Gadegaard Pedersen
I starten var forvirringen total. EZLN havde d. 19. juni erklæret sig i højeste alarmberedskab, men uden at fortælle hvorfor. EZLN havde ikke erklæret ”rød alarm” siden massakren i Acteal for 8 år siden, hvor 45 mennesker, primært kvinder og børn, blev slået ihjel.
Få dage senere meddelte menneskerettighedscenteret Fray Bartolomé de las Casas, at den mexicanske hær indenfor de sidste måneder havde gennemført de største militære bevægelser siden 2001. Mens Mexicos føderale regering slog fast, at ”alt er fuldstændig normalt i Chiapas”, opfordrede EZLN alle civile til at forlade området og lukkede de fem sociale og kulturelle centre kaldet ”caracoles”.
Spekulationerne om årsagerne til den ”røde alarm” var mange og fik først ende, da EZLN slog fast, at de var i gang med at gennemføre en høring, hvor alle støttelandsbyer deltog. Den røde alarm var altså en defensiv forholdsregel, der skulle forhindre, at hæren angreb landsbyerne, som det faktisk skete under en lignende høring i februar 1995.
En uge senere var høringen afsluttet, og ”mere end 98%” af de zapatistiske deltagere i ”mere end 1000 landsbyer” havde stemt for at tage et ”nyt skridt” i kampen. Dette nye skridt blev beskrevet af EZLN selv som lige så afgørende som beslutningen om at indlede væbnet oprør i 1994. I ”Den Sjette Deklaration” offentliggjorde zapatisterne, hvad det nye skridt indebærer:
Zapatisterne vil samarbejde med venstrefløjen i Mexico om at lave en fælles plan for forandring af samfundet og hvordan det skal gøres. Denne plan får senere navnet ”den Anden Kampagne”. Kravet er, at den skal være venstreorienteret, antikapitalistisk, antineoliberal og for retfærdighed, demokrati og frihed. Som et konkret mål foreslår zapatisterne, at man skal kræve en ny forfatning.
I ”den Sjette Deklaration” udtrykker EZLN et klart ønske om tættere relationer til andre dele af befolkningen, der gør modstand, og ordet ”venstrefløj” bruges udtrykkeligt i modsætning til tidligere. Men zapatisterne understreger også, at en del af kampen er at konstruere en ny måde at lave politik på. Kravene til deltagerne i ”den Anden Kampagne” er, at de skal være udenomsparlamentariske, de skal definere sig som en del af venstrefløjen og de skal ville konstruere alternativet fra neden.
Hermed lægger zapatisterne klar afstand til centrum-venstrepartiet PRD, der i meningsmålingerne spås en god chance for at sætte deres kandidat, Andrés Manuel López Obrador, på præsidentstolen. Subcomandante Marcos, talsperson for EZLN, har i flere kommunikéer i løbet af sommeren kritiseret PRD for at have indoptaget den korruption og klientgørelse, der er så udbredt i det mexicanske politiske system.
I løbet af august og september afholdt zapatisterne åbne møder med den mexicanske venstrefløj. Mødernes formål var at høre alle holdninger til ”den Anden Kampagne”, og at lytte for at lære hinanden bedre at kende.
D. 16.-18. september blev kampagnens indhold konkretiseret på det første plenum. Her gav EZLN formelt kampagnen fra sig: “Den Anden Kampagne tilhører ikke længere blot EZLN, men alle som omfavner dem”.
Samtidig blev det annonceret, at kampagnen ville begynde med en rundrejse til alle de mexicanske delstater fra januar til juni 2006, som også er den periode, hvor det officielle Mexico fører præsidentvalgkamp. Marcos selv vil tage med på turen, men ikke for at holde brandtaler ved store demonstrationer, som ved zapatisternes tidligere rundrejser i Mexico. Hans opgave vil snarere være at ”udforske terrænet” for at forberede den egentlige kampagne, der ifølge zapatisterne vil vare ”mindst 10 år”. Fra september 2006 til marts 2007 vil en ny delegation fra den Anden Kampagne tage rundt i landet, og derefter vil endnu een tage over, ”og sådan vil vi gøre, indtil vi stopper, hvis vi stopper”, sagde Marcos.