Interview med Leticia B. Costas fra MST, de jordløses bevægelse i Brasilien
Af Søren Henriksen og Irene Clausen
MST, de jordløses bevægelse i Brasilien, er en af de største og stærkeste sociale bevægelser i verden. Med 22 års kamp for jord og social retfærdighed fastholder MST stadig sin styrke og mobiliseringsevne. Hen over sommeren er Lula-regeringen blevet lammet af en alvorlig korruptionsskandale. Leticia B. Costas fra MST’s internationale sektor besøgte Danmark i slutningen af september. Gaia fik en snak med hende om den aktuelle situation i kampen for jord og forholdet til Lula.
Situationen nu
”115.000 familier skulle tildeles jord i år. Det er ikke et krav vi har haft, det er Lula- regeringens eget tal. Men i september var der kun bosat 38.000 familier, og tallet vokser sandsynligvis ikke.” Det fortæller Leticia om situationen nu. MST’s egne tal taler stadig om fire millioner jordløse på landet trods snart fire år med Lula-regeringen. Og situationen for bønderne er stadig horrible: ”Vi har eksempler på folk der knokler, men giver 70-80% af deres udbytte til jordejeren bare for at få lov at blive boende på jorden. Det er de folk MST organiserer og med udgangspunkt i en forfatningsartikel om ”jordens sociale funktion” besætter jord og gør krav på den. Vores bevægelse blev kraftigt styrket, da højesteret fastslog, at der er belæg for at besætte jord med udgangspunkt i forfatningen. De enkelte konflikter om retten til specifikke jordområder afstedkommet af MST’s besættelser løses af domstolene. Dommerne er ofte godsejere, så for det meste dømmer de os i mod”
MST og kvinderne
”Vi har en vision om at alle skal kunne være med i kampen, kvinder såvel som mænd, unge såvel som gamle. Vi er godt klar over, at der ligger en masse kulturel bagage, som vi skal gøre op med. Mange har den opfattelse, at mænd er de bedste til at føre social kamp, lave besættelser, modstå politiets vold, men det er forkert. I de forskellige uddannelser, både den almene undervisning og den politiske skoling, forsøger vi at sammensætte holdene med lige mange kvinder og mænd. I det nationale koordineringsorgan er mænds og kvinders repræsentation 50-50. Også ude i produktionen forsøger vi at få kvinderne inddraget i det der ofte betragtes som mandearbejde - og omvendt! Og vi gør langsomt fremskridt”.
Lula
Det er nu tre år siden, at Luis Inacio “Lula” da Silva efter tre forsøg vandt magten i Amerikas mest folkerige land. Hans to første forsøg mislykkedes, men efter en stadig heftigere bejlen til Brasiliens borgerskab lykkedes det ham den 6. oktober 2002 at inkassere de nødvendige stemmer. Løfter om fordeling af jorden og en kraftig opprioritering af kampen mod Brasiliens massive fattigdom var dog stadig en del af hans og Arbejderpartiets (PT) program, men I de tre år Lula har været ved magten har han brugt mere tid på at følge IMF’s foreskrifter og fortsætte den neoliberale politik til Wall Streets glæde. Tusindvis af jordbesættere er blevet fjernet med magt, og drab på jordløse aktivister er stadig hyppigt forekommende. Trods løfter om det modsatte skrider en fordeling af jorden meget langsomt frem.
Parti i krise
I øjeblikket kæmpes der internt om posten som den nationale leder af arbejderpartiet (PT). Lula-fløjens kandidat Berzoini havde ikke nok opbakning til at vinde i første runde, og skal nu videre i en anden runde; “Lulas tendens som er konservativ, udgør majoriteten. Berzoini har tidligere siddet i arbejdsministeriet, hvor han gennemførte neoliberale reformer. PT er delt i forskellige tendenser, og venstrefløjen inden for PT er også splittet op i mindre tendenser og fraktioner, men hvis venstrefløjen formår at forene sig til anden runde, er der en chance for at de kan tage formandsskabet.” Samtidig med at regeringen mangler opbakning til deres kandidat internt i PT står Lula og regeringen midt i en korruptionsskandale som har svækket ham og hans partis omdømme.
”Alle spørger om vi vil stemme på Lula. Vi ved ikke, hvordan vi vil forholde os til næste års præsidentvalg. Vi har en stor kongres i april 2006 med deltagelse af 20.000 jordløse. Der skal vi diskutere den politiske linie for de næste fem år, ikke så meget om vi vil stemme på Lula eller ej. Vi ved, at Lula kan lave forbedringer, men de virkelige forbedringer må vi lave selv.”
Leticia afviser, at det er fordi Lula står i en presset situation at implementeringen af de mange løfter lader vente på sig og siger at hvis Lula ikke føler sig stærk nok til at gennemføre forbedringer, kunne han f.eks. bruge direkte folkeafstemninger som et våben for indførelsen af konkrete initiativer: ”Man skal ikke ha’ ondt af ham, Lula ved nøjagtigt hvad han gør”.
Kritisk støtte
”53 milioner stemte på Lula for forandring. De kunne ikke lide det neoliberale projekt” siger Leticia med henvisning til valget i 2002 og fortsætter: ”Den tidligere præsident gjorde intet mod fattigdom og sult. Så vores eneste vej var Lula, men det vi ser nu er en fortsættelse af det neoliberale projekt. Ministerierne holder på pengene i stedet for at bruge dem”, siger hun med henvisning til den ringe indfrielse af valgløfterne i forhold til jord og sult spørgsmålet. ”De holder på pengene for at vise, at Brasilien er en stabil økonomi og et sikkert land for investeringer. Det er neoliberalismen. Du er nød til at vise andre lande at du har penge for at de investerer. Men investeringerne skaber ikke jobs.”
Selv om MST har givet det de kalder “kritisk støtte” til Lula, er de alligevel blevet kritiseret for deres “forsvar” for Lula-regeringen af flere, deriblandt den USA-amerikanske sociolog James Petras der også fungerer som politisk rådgiver for MST. I en artikel i det amerikanske tidsskrift Counterpunch skriver han: “MST’s pro-Lula politik har ikke kun alvorligt svækket de jordløse bønders kampe, men har splittet oppositionen og styrket det gamle højre ...”. Petras fremhæver i et andet essay faren for at fortsætte politikken med såkaldt “kritisk støtte” til regeringen, idet han mener, at MST vil risikere at blive udsat for samme politiske miskredit som PT.
”Vi vil beholde vores autonomi. Vi har besat en del jorde i september, ikke bare for at bevise vores autonomi, men også for at vise at vi stadig mobiliserer, og at Lula kan regne med os forudsat han laver forbedringer”, fortsætter Leticia. På spørgsmål vedrørende MST og næste års valg lyder det: “Folk spørger om vi vil stemme på Lula. Vi siger: Lula må bestemme om han vil gå med os eller ej.”
Leticia B. Costas besøgte Internationalt Forum i september 2005