Tema: Klima
Læs hele bladet (pdf)I det nordøstlige Colombia kæmper lokale bønder og oprindelige folk en ulige kamp mod udvindingen af kul, som vil fjerne livsgrundlaget for lokalbefolkningen og ødelægge miljøet.
Af Nina Lendal
Den 29. maj 1999 blev 98 mennesker henrettet på torvet i La Gabarra, en by i den nordøstlige colombianske region Catatumbo. Massakren blev gennemført af paramilitære, som frem til 2005 kontrollerede hele regionen. I den periode blev omkring 10.000 mennesker dræbt, 600 forsvandt og knap 1/3 af befolkningen flygtede fra regionen. I 2005 gik den colombianske hær ind i regionen, som i dag er stærkt militariseret. Kampen om kontrollen over regionen skyldes blandt andet, at der i starten af 1990’erne blev opdaget store kulreserver i området. Det anslås, at mængden af kul i regionen er så stor, at kulminen kan blive den største i Sydamerika. I 2005 søgte 8 multinationale firmaer den colombianske stat om tilladelse til at udvinde kul i et samlet område på over 25.000 hektarer.
Udvindingen af kullet vil foregå under åben himmel, som er den mest altødelæggende metode, man kan forestille sig. Med dynamit sprænges alt omkring minen bort, så der efterlades et stort åbent hul. Fordi kullet på den måde kommer til at ligge udækket, er det nødvendigt at gøre det vådt, for at det ikke antændes af solen. Der bruges derfor enorme mængder vand, hvilket betyder, at kulminen vil dræne store områder omkring minen for vand, og hermed også fjerne livsgrundlaget for den omkringboende befolkning. For hvert ton udvundet kul produceres der seks ton murbrokker og man ødelægger fem ton primær vegetation.
På trods af den systematiske fordrivelse af og vold mod regionens bønder, og den dybe frygt, som de paramilitære har spredt, er der aktiv modstand mod udvindingen af kul i Catatumbo. For at blive på deres jorde, har den regionale bondeorganisation og de oprindelige folk i området indgået et samarbejde og startet en kampagne til forsvar for livet, naturen, territoriet og kulturen. Sammen har de blandt andet forsøgt at hindre kulprojektet ad retslig vej. Området, hvor kullet befinder sig, er beskyttet både som naturreservat og reservat for oprindelige folk, da der er bevaringsværdig natur med rig biodiversitet, og da de oprindelige folk, der kaldes Barí, lever der. Bønderne og Barí-folket anlagde sag mod firmaerne, som i 2006 blev dømt skyldige i en række lovbrud af den konstitutionelle domstol, herunder underkendelse af lokalbefolkningens ret til at blive konsulteret. På trods af lokalbefolkningens delsejr, så er firmaernes licensansøgninger stadig under behandling og det tyder desværre på, at den colombianske regering gerne underkender disse beskyttelsesforanstaltninger, for at få adgang til regionens værdifulde naturressourcer.
DONG Energy vil hente kul i Catatumba
I 2008 skulle opførelsen af et kæmpe kulkraftværk i Tyskland være påbegyndt, men DONG Energy har endnu ikke fået endelig tilladelse af de tyske myndigheder. Men når kullet begynder at brænde i DONG Energys planlagte kraftværk i Tyskland, vil det ikke kun bidrage til klimaforandringer ved at udlede store mængder af CO2. DONG planlægger nemlig at importere kullet til kraftværket i Tyskland fra Catatumbo i Colombia, og røgen fra kulkraftværket vil derfor også fortælle en historie om vold og fordrivelser og store miljømæssige konsekvenser, der hvor det kommer fra.
EU og Danmark støtter Colombia, på trods af systematiske brud på internationale konventioner
Som følge af bestemmelser fra GATT (senere WTO) fastlagde EF (senere: EU) i 1968 den såkaldte GSP ordning. Ordningen giver toldpræferencer til nogle udviklingslande for at fremme disses økonomiske udvikling. Denne ordning blev i 2005 udvidet med GSP+ ordningen, for at støtte særligt udsatte lande til en bæredygtig udvikling og god regeringsførelse. Colombia blev sammen med 14 andre udviklingslande optaget i aftalen, og EUkommissionen skulle efterfølgende overvåge deres ratificering og effektive efterlevelse af en række internationale konventioner: FN’s konventioner om menneskerettigheder og ILO’s grundlæggende arbejdsnormer, samt konventioner om god regeringsførelse og bæredygtig udvikling.
I 2008 blev GSP+ evalueret og Colombia blev godkendt til at fortsætte i samarbejdet. I kommissionens arbejdspapirer meldes der om forskellige mangler i gennemførelsen af henstillinger fra ILO’s og FN’s overvågningsorganer, men status betegnes som generelt tilfredsstillende. Om disse forskellige mangler hentyder til f.eks. Colombias store antal af dræbte fagforeningsfolk står uklart. I september 2009 stillede Frank Aaen fra Enhedslisten udenrigsministeren en række spørgsmål vedrørende Colombias deltagelse i ordningen. Herunder om han mener at Colombia lever op til GSP+ aftalen, og i så fald hvor mange fagforeningsaktive, der skal dræbes i et land for at det ikke lever op til aftalen. Ministeren henviser til, at EU-mødet i 2008 ikke fandt det påliggende at undersøge Colombia yderligere. Han forsvarede sig med, at Danmark alene anmodede om yderligere undersøgelse af Colombia, og at Danmark efterfølgende afsendte en erklæring om at kommissionen skal belyse sagerne godt. Dette kunne tyde på, at den danske regering bekymrer sig om forholdene i Colombia, men at Danmark har selv store handelsinteresser i Colombia og importerede eksempelvis 20 % af sit kul fra Colombia i 10-årsperioden fra 1998-2007.