3 beretninger fra et land i krig
Fagforeningsfolk anklager Coca-Cola for at stå bag en stribe mord på tillidsfolk på tapperierne i Colombia i Sydamerika.
Hvis bare ikke Rick Bronson havde været så glad for Pepsi Cola, så havde han måske haft sit job endnu. Men det var en varm sommerdag, og han havde lige læsset en ordentlig røvfuld sodavand af hos en kunde. Og så var det at han knappede en Pepsi op. Det kostede ham en fyreseddel fra hans arbejdsgiver, et Coca-Cola tapperi i Los Angeles i USA.
Ricks fagforening the Teamsters siger, at Coca-Cola har en intern regel om at de ansatte ikke må ”kaste smuds på firmaet” - for eksempel ved at drikke konkurrentens sodavand, mens nogen ser det. Teamsters siger også, at hele balladen i virkeligheden handler om, at Coca-Cola har et horn i siden på Rick, fordi han er aktiv i fagforeningen. Coca-cola har simpelthen ondt i de faglige rettigheder.
Det er en af grundene til, at Teamsters sammen med andre amerikanske fagforeninger er gået ind i en usædvanlig sag, som colombianske Coca-Cola arbejdere har anlagt i USA. Efter lang tids juridisk tovtrækkeri fik en colombiansk fagforening i foråret rettens ord for, at de har en berettiget klage mod Coca-Cola.
Nu kører der en erstatningssag mod Coca-Colas to tapperier i Colombia, Panamco og Bebidas, ved en amerikansk domstol. Tapperierne er anklaget for at have hyret dødspatruljer til at udrydde tapperiarbejdernes fagforening, Sinaltrainal. Fagforeningen har rejst sagen i USA fordi chancen for at opnå retfærdighed i Colombia er noget nær lig nul. Retsvæsenet er nemlig tæt sammenfiltret med sikkerhedsstyrkerne og dødspatruljerne.
Sinaltrainals formand Javier Correa fortæller til nyhedsbureauet ANNCOL, at otte tillidsfolk fra tapperierne er blevet myrdet af revolvermænd i løbet af de seneste år. Flere af mordene er sket midt under overenskomstforhandlinger.
En dag i december spadserede en flok revolvermænd ind på et Coca-Cola tapperi i det nordvestlige Colombia og spurgte efter tillidsmanden, den 36-årige Isidro Gil. Da de fandt ham, dræbte de ham med syv skud.
Derefter gav dødspatruljen de øvrige arbejdere en frist til klokken 16 samme dag til at melde sig ud af fagforeningen. Samtlige 60 ansatte adlød. Om eftermiddagen blev fagforeningens kontor brændt ned. Allerede inden mordet havde tapperiets chef truet med, at han ville få dødspatruljerne til at knække nakken på fagforeningen.
Mordet på Isidro skete for syv år siden, men siden er alting bare blevet værre og værre. Mange af de colombianske Coca-Cola arbejdere er blevet rædselsslagne, og medlemstallet i Sinaltrainal er raslet ned. Da Isidro blev skudt, havde fagforeningen 5.600 medlemmer. I dag er der kun 2.400.
Alligevel er formanden Javier Correa fortrøstningsfuld - ikke mindst på grund af de udenlandske kollegers solidaritet. En række europæiske fagforeninger har lagt pres på Coca-Cola, for at firmaet skal stoppe de colombianske tapperiers brug af dødspatruljer. Og amerikanske fagforeninger har været med til at rejse pengene til den dyre erstatningssag mod Coca-Cola i USA.
”Vi ser, at vi ikke står alene,” siger Javier Correa. ”Det er derfor at vi - på trods af alle vanskeligheder - fortsætter kampen.”
Af Ulrik S Kohl/Monsun
Trusler, tortur og snigmord hører til dagens orden for fagforeningsfolk i det sydamerikanske land Colombia. Men pres fra udenlandske fagforeningskammerater kan være med til at redde liv. [Lager & Handel støtter landarbejder-forbundet Fensuagros arbejde for at beskytte sine tillidsfolk]
Af Ulrik S. Kohl/Monsun
Den 15. juni blev 58 personer arresteret i den lille kommune Quipile, der ligger omkring to timers kørsel udenfor hovedstaden Bogotá. De 58 blev lænket i en lang række og fremvist på tv som terrorister og medlemmer af guerillagruppen FARC. Blandt de fængslede befandt sig en række af kommunens kendte ansigter. En af dem var Juan Mendoza, der er medlem af hovedbestyrelsen i landarbejder-forbundet Fensuagro.
Den svenske journalist Dick Emanuelsson fulgte en delegation fra Fensuagro, der skyndte sig til området. Formålet var at opspore Juan Mendoza, før han blev udsat for alvorlig tortur eller det, der er værre.
Quipile ligger i en smuk og grøn egn mellem brusende bække for foden af Andes-bjergene. Her vokser vilde bananer og guayaba-frugter, og kaffemarkerne breder sig op ad bjergskråningerne. Det kunne være et lille paradis, men Quipile er bogstaveligt talt en spøgelsesby, fortæller Dick Emanuelsson.
— Da vi kørte ind i byen, var det ikke til at få øje på en eneste beboer. Til gengæld var der soldater på hvert eneste gadehjørne.
Stukket som terrorist
Emanuelsson besøgte Juan Mendozas hjem, hvor fagforeningslederens 86-årige mor bristede i tårer, mens hun fortalte om anholdelsen. Soldaterne var kommet klokken to om natten og havde sparket hoveddøren ind. De sigtede på Juan Mendoza med deres våben og råbte til ham, at hvis han rørte sig, ville han blive skudt. Soldaterne var maskerede med sorte tørklæder. De pressede et geværløb i nakken på Mendoza og tvang ham til at følge med.
Senere lykkedes det for Emanuelsson og Fensuagro-folkene at opspore fagforeningsmanden på den militærbase, hvor han blev holdt fanget. Den ansvarshavende officer oplyste til den svenske journalist, at Juan Mendoza var blevet angivet af en nabo. Det viste sig, at naboen selv var blevet anholdt af hæren. Han havde en revolver uden at have våbentilladelse. Under forhøret i militærbasen angav naboen, at Juan Mendoza havde forbindelser til guerillaen.
Det sydamerikanske land Colombia er hærget af en blodig borgerkrig, og det er livsfarligt at være fagligt aktiv. Nogle fagforeningsfolk vælger at gribe til våben for at kæmpe mod regeringen.
Af Ulrik S Kohl/Monsun
Hver morgen, når Raul Reyes vågner, trækker han i et par tykke sorte gummistøvler. De skal beskytte ham mod slangebid og torne i den fugtige jungle, hvor temperaturen ligger et godt stykke over 30 grader.
Om natten når Raul sover, står der en mand med et automatgevær udenfor hans lille hytte. Det er hans livvagt. Den colombianske regering har udlovet en dusør på hans hoved. Alligevel siger Raul, at han aldrig har haft det bedre.
Han havde egentlig ikke forestillet sig, at det skulle ende sådan, da han blev valgt som tillidsmand på Nestlé-fabrikken. Men sådan blev det. Den lille mand med det gråsprængte skæg og de store briller fortæller, at han er flygtet ud i junglen for at redde sit liv.
"Der er ingen sikkerhed for fagforeningsfolk i Colombia" siger han.
Colombia er spækket med naturrigdomme som olie, guld og kul, og der bliver dyrket kaffe og bananer i stor stil. Men det er en lille håndfuld familier, der sidder på magten og pengene. Verdensbanken skønner, at 75 procent af befolkningen lider af underernæring. Arbejdsdagene er lange, og lønnen er som regel ussel. Og i Colombia holder arbejdsgiverne sig ikke tilbage for at pudse dødspatruljer på strejkende arbejdere eller fagforeningsfolk.
Tal fra Colombias LO bekræfter Rauls påstand om, at det er livsfarligt at være fagligt aktiv. Hver anden dag bliver en fagligt aktiv myrdet. Siden begyndelsen af 1980erne er næsten 4.000 fagforeningsfolk blevet dræbt. De skyldige er dødspatruljerne, der arbejder enten direkte for arbejdsgiverne eller står i ledtog med hæren.
"Jeg begyndte at modtage dødstrusler, og den slags skal man tage alvorligt her i landet" fortæller Raul.
Valget stod mellem et liv som flygtning i udlandet eller at tage kampen op. Raul valgte det sidste. En nat forsvandt han fra sit hjem og tog ud i junglen for at slutte sig til FARC-guerillaen. FARC kæmper for et socialistisk styre, og mange af oprørerne er tidligere fagforeningsfolk eller bønder, der er blevet fordrevet fra deres jord af godsejernes revolvermænd.
Frihedskæmper eller terrorist?
Raul Reyes sluttede sig til oprørerne i 1980 og er siden steget i graderne til kommandant. Samtidigt er guerillaen vokset og angriber nu regeringshæren overalt i landet. FARC er Latinamerikas stærkeste oprørshær og en torn i øjet på USA. FARC presser penge af de store amerikanske selskaber i Colombia, og hvis ikke de betaler, bliver selskabets folk måske kidnappet. Guerillaen har også mange gange sprunget amerikanske olieselskabers rørledninger i luften.
USA kalder FARC for terrorister, og har sendt soldater og store mængder af våben til Colombia for at hjælpe regeringen. Efter den 11. september 2001 har USA erklæret krig mod terrorismen, og det er kommet til en stribe blodige sammenstød mellem amerikanske tropper i Colombia og guerillaer. I foråret skød FARC to amerikanske militærfly ned og tog flere amerikanske soldater til fange. EU og Danmark er også begyndt at betegne FARC som terrorister.
Men det afviser Raul. Han kalder sig for frihedskæmper
"USA har sat de revolutionære bevægelser på sin terrorliste. Men det er USA selv der står bag den statsterrorisme, som vi lider under her i Colombia", siger han.