Tema: Sydafrika
Bill Clinton og hans administration tillod folkemordet på mellem 500.000 og 800.000 mennesker i Rwanda i 1994. I et tydeligt forsøg på at undgå ansvar og forlegenhed, har Clinton-administrationen nægtet at anerkende sit ansvar for, at det ikke er lykkedes at undgå folkemordet i Rwanda. Denne anklage kommer fra en rapport, udsendt i juli af et panel under OAU - Organization for African Unity.
Panelet består af to afrikanske statsledere, forkvinden for den svenske UNICEF-komité, en tidligere retspræsident ved den indiske højesteret, og den tidligere canadiske FN-ambassadør. Panelet fik til opgave at gennemgå folkemordet i 1994, hand-lingerne der gik forud for massakren og verdens svar på myrderierne.
Panelet konkluderede, at de lande og internationale institutioner, der skulle have forsøgt at stoppe myrderiet, valgte ikke at gøre det. Rapporten, der opnåede beskeden og utilstrækkelig mediedækning, fordømmer overbevisende FN, Belgien (tidligere kolonimagt), Frankrig (der havde tætte forbindelser til Rwanda) og USA. Ifølge rapporten nægtede Clinton-administrationen, mens myrderierne stod på, at erkende at der var tale om et folkemord. I FN’s folkemordskonvention fra 1948 står det sort på hvidt, at hvis et folkemord finder sted, er verdens nationer forpligtet til at gribe ind for at forhindre myrderierne og straffe de skyldige. Men Clinton-administrationen ønskede ikke at involvere sig, efter at 18 amerikanere var blevet dræbt i Somalia seks måneder før.
Rapporten siger, at "Clinton-administrationen fastholdt, at der ikke var nogen nyttig rolle for en fredsbevarende operation under de nuværende forhold".
Ifølge rapporten kunne mordene have været stoppet, før de begyndte. Rapporten referere til den velkendte fax, som den canadiske Generalløjtnant Romeo Dallaire, leder for FN’s fredsbevarende styrke i landet, sendte til FN, tre måneder før folkemordet begyndte. I faxen advarede Dallaire om, at en udryddelseskampagne var på vej. Tre dage før folkemordet startede, fortalte en Hutu-leder endda en højtstående FN-person, at "den eneste fornuftige løsning for Rwanda, ville være elimine-ringen af tutsierne." Ifølge rapporten "var der tusindvis af forvarsler om, at noget forfærdeligt var på vej til at ske i Rwanda", men Clinton-administrationen gjorde alt, hvad der var muligt for at undgå at erkende, at folkemordet fandt sted. Dallaire bad om tre tusind ekstra FN-soldater, som ville have bragt antallet op på i alt 5.000, hvilket formentlig ville have været nok til at forhindre fokedrabet. Den daværende amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright spillede imidlertid en nøglerolle i FN’s sikkerhedsråds blokering af troppeforstærkelse til Rwanda. Ifølge rapporten har Albright "forsøgt at blokere under hele forløbet".
Som noget måske endnu mere bekymrende, sætter rapporten amerikanske specialstyrker i forbindelse med træningen af Rwandas Patriotiske hær. Siden 1994, hvor Paul Kagame har siddet ved magten, har de grønne baretter trænet Tutsi-hæren i minesøgning og små militære operationer. Denne træning fortsætter, selv om der er overvældende beviser på, at de USA-trænede soldater har deltaget i grusomheder begået mod Hutu-flygtninge, fra før folkemordet begyndte og frem til i dag.
Kilde: Alternet Forfatter: David Corn