Tema: Sydafrika
Fra juni 1999 til marts 2000 ansatte CNN amerikanske militærspecialister med ekspertise i "psykologiske operationer"(Psyops) på deres sydøstlige tv-station og i deres radioafdeling. "Psyops-personale, soldater og officerer har arbejdet på CNN’s hovedkvarter i Atlanta i forbindelse med vores program ’Training With Industri’", sagde Major Thomas Collins fra U.S. Army Information Service i et telefoninterview den 18. februar 2000. Collins påstod, "at de arbejdede som almindelige ansatte på CNN. Sandsynligvis arbejdede de på artikler under Kosovo-konflikten og bidrog generelt til arbejdet med nyhedsproduktionen."
CNN har haft hele fem praktikanter fra U.S Army Psyops - to i tv-afdelingen, to i radio- afdelingen og en på satellitoperationerne. De militærfolk, som CNN havde ansat, tilhørte den luftmobile ’Fourth Psychological Operations Group’ ved Fort Bragg, North Carolina. Én af hovedopgaverne for gruppen, som næsten tæller 1.200 soldater og officerer, er at sprede "selektiv information". Propagandagruppen var involveret i Golfkrigen, krigen i Bosnien og Kosovo-konflikten.
Militærpersonalet blev hos CNN i mindst to uger "for at lære virksomheden at kende og for at udvide deres horisont". Collins fastholder dog, at "de ikke arbejdede under militærets kontrol."
Den midlertidige udstationering af U.S Army Psyops personale i samfundets forskellige sektorer begyndte et par år siden. Oberst Christopher St. John er under Fourth Psychological Operations Group’s kommando. På en militærkonference om specielle operationer, som blev afholdt bag lukkede døre i Arlington, Virginia, tidligt i februar, sagde St. John, at "samarbejdet med CNN var et skoleeksempel på den forbindelse, som den amerikanske hær ønsker at have med medierne." Men Psyops-folkene i Arlington var ikke helt tilfredse nyhedsbehandlingen af konflikten i det tidligere Jugoslavien. Ifølge deres mening kom der for meget information ud til befolkningen om resultaterne af bomb- ningerne.
CNN og andre mediers dækninger af krigen i Kosovo er blevet kritiseret for at være for ensidig, alt for følelsesbetonet, for sort-hvid og alt for loyal over for NATO’s officielle rapporter. På den anden side har journalister klaget over manglen på troværdig information fra NATO, fordi det var umuligt, at opholde sig i krigszonerne og rapportere objektivt.
I april kom det frem, at Psyops også havde medlemmer, som arbejdede på National Public Radio (NPR). NPR måtte trække i land og selv sende to kritiske udsendelser om emnet. Jeffrey Dvorkin, NPR’s vicepræsident for nyhederne udtalte: "Vi rekrutterede fra hæren og modtog tre kandidater, og det var en fejl. Da vi opdagede, at de var fra Psyops, droppede vi aftalen, og det vil ikke ske igen."
Kilde: Counterpunch Forfatter: Alexander Cockburn