GAIA 34 efterår 2001

Tema: Sydafrika


Leder: Mørkemændene regerer
Sydafrika: ANC udfordres, græsrødderne vokser
Sydafrika: Fagbevægelsen sætter bremsen i
Sydafrika: Jordløse bønder organiserer sig
Zimbabwe: Mugabe tilbage i folden
Østtimor: Nyt skridt mod uafhængighed
Project Censored 25 år: På sporet af nyheden, der aldrig blev en nyhed
Censored # 3: Den amerikanske hærs specialister i psykologiske operationer arbejdede på CNN
Censored # 6: International rapport beskylder USA og andre for folkemord i Rwanda
Censored # 11: FN samarbejder med multinationale virksomheder - menneskerettighederne er i fare
Censored # 24: Pentagon ønsker megasammensmeltning af internationale våbenproducenter
30 års antiimperialistisk kamp
FARC-Tale til Internationalt Forums 30 års fødselsdag

Censored # 24: Pentagon ønsker megasammensmeltning af internationale våbenproducenter

En særlig afdeling i det amerikanske forsvar har udsendt en rapport, der anbefaler en globalisering af den amerikanske våbenindustri, selv hvis dette betyder en hurtigere spredning af konventionelle våben. The Defence Science Board (DSB) - Task Force on globalization and security - består af 27 udpegede personer, først og fremmest fra forsvarsministeriet og repræsentanter for den private industri. DSB opfordrer Pentagon til at arbejde for en transnational sammensmeltning af våbenproducenter for at undgå mulige konflikter med de europæiske lande om de globale våbenmarkeder. I de hele taget anbefaler DSB, at det amerikanske forsvarsministerium nedtoner sin kontrol med våbeneksporten og nedtoner sin tillid til internationale våbenkontrol-aftaler.

DSB anbefaler også, at Pentagon automatisk tillader eksporten af militært udstyr, undtagen når USA er alene om at have teknologien. Den amerikanske regering skal ifølge DSB holde op med at bekymre sig om at beskytte amerikansk militærteknologi, eftersom enhver militærteknologi uundgåeligt vil blive tilgængelig andre steder. Forsvarsministeriet, udenrigsministeriet og kongressen mangler konsensus om disse centrale spørgsmål. Specielt udenrigsministeriet er urolig for at miste kontrollen med våbeneksporten.

DSB erkender, at dets forsøg på at maksimere amerikanske våbenindustris indflydelse, kan være i konflikt med andre udenrigspolitiske mål, først og fremmest beskyttelsen af amerikansk våbenteknologi, produkter og tjenester. Men DSB mener, at "militær dominans" er forsvarsministeriets hovedansvar mere end at fremme udenrigspolitiske mål og sikkerhed.

DSB anser udenrigsministeriets forsøg på at begrænse spredningen af konventionelle våben som - i bedste - fald naiv.

I dag er det allerede nogle få store firmaer, der dominerer den amerikanske våbenindustri, og Europas våbenindustri er også ved at konsolidere sig i hurtigt tempo. Tysklands Daimler-Chrysler og Frankrigs Aerospatiale har annonceret en planlagt sammensmeltning med henblik på at danne European Aeronautics, Defense and Space Co. (EADS) mens Storbritanniens våbenindustri monopoliseres. DSB advarer om, at det er nødvendigt at etablere større partnerskab mellem amerikanske og europæiske våbenproducenter for at undgå en krig om markedsandele mellem et protektionistisk "Fort Amerika" og et fjendtligt "Fort Europa".

Sammenslutningen af Amerikanske Videnskabsmænd er bekymret for, at en transnational sammensmeltning af våbenindustrien vil skabe meget magtfulde våbenselskaber og dermed begrænse regeringernes kontrol yderligere til fordel for den private industri. Transnationale selskaber vil være ivrige efter at sælge deres våben til mange forskellige lande og vil have de lavest mulige fælles standarder for våbeneksport til andre lande. Med mindre kontrol og mere spredt produktion vil konventionelle våben spredes og medføre en langsigtet trussel mod sikkerheden rundt omkring i verden. At globalisere våbenproduktionen er let, men at globalisere ansvaret for våben er en virkelig udfordring.

Kilde: Arms Sales Monitor Forfatter: Federation of American Scientists


Internationalt Forum — Griffenfeldsgade 41 — DK-2200 København N — Tlf.: +45 35371889 — info@internationaltforum.dk