Internationalt Forum

Brasilien: Vigtige sejre til Venstrefløjen

Efter anden valgrunde ved det brasilianske valg er det nu slået fast at en venstrefløjsalliancen, har vundet guvernørposterne i en lang række vigtige delstater. Fernando Henrique Cardoso blev genvalgt til 4 år mere som Brasiliens præsident, men oppositionen påpeger, at den frie valgproces blev forhindret af " den groveste politiske manipulation, der er set i republikkens nyere historie".

Af Stinne Bech

Den brasilianske præsident, Fernando Henrique Cardoso, blev søndag d. 4. oktober genvalgt med 53.1 % af de afgivne stemmer. Cardoso leder det brasilianske socialdemokrati, som han selv stiftede i 1989. Ligesom ved det foregående valg stillede han op på vegne af en centrum-højrekoalation. Cardoso blev valgt på løfter om sociale forbedringer, der indebar en styrkelse af uddannelse og sundhed, skabelsen af 800 millioner job og en generel forbedring af levestandarden for de fattige. Derudover skulle økonomien styrkes gennem øget eksport og investeringer. Meget tyder dog på at meget af dette vil blive ved løfterne.

Den internationale finanskrise har ramt Brasilien hårdt og landets i forvejen plagede økonomi er under pres. Cardosos regering bebudede derfor kort efter valget at det vil blive nødvendigt at gennemføre skrappe økonomiske reformer. Reformerne, som blandt andet omfatter nedskæringer i den offentlige sektor, er et krav fra Den Internationale Valutafond IMF, der til gengæld tilbyder Brasilien et millard-lån til genopbygning af økonomien.

Valgsvindel

Venstrefløjen stillede op i en alliance bestående af PT, PDT, PSB, PC de Brasil og PCB. Alliancens kandidat til præsidentposten Lula da Silva, lederen af det brasilianske arbejderparti PT, opnåede 31,7 % af stemmerne, og var dermed Cardosos vigtigste konkurrent. Samtidig vandt alliancen 102 pladser ud af 513 i parlamentet og 12 senatspladser ud af ialt 81. Selvom alliancen er langt fra at opnå flertal i de to kamre betyder valgresultatet at de får bedre muligheder for at præge den politiske dagsorden.

Venstrefløjen går styrket ud af valget, men selve valgprocessen er blevet kraftigt kritiseret. Ifølge et erklæring som venstrefløjsalliancen udsendt, var valgprocessen præget af en lang serie af uregelmæssigheder. Alliancen anklager således regeringen, medierne, meningsmålingsinstitutter og de juridiske valgorganer, for at have svigtet deres etiske og grundlovsfæstede pligt til upartiskhed.

For at støtte Cardoso blev valgprogrammerne med gratis sendetid i radio og tv reduceret til et minimum, og mens oppositionens kandidater blev ignoreret af medierne, fik præsidenten og andre regeringsvenlige kandidater en massiv journalistisk omtale.

Medierne anklages ligeledes for at holde den truende økonomiske krise ude af nyhedsdækningen.

Meningsmålingsinstitutterne manipulerede, ifølge anklagerne, med vælgerne gennem ledende undersøgelser der lod forstå at valget allerede var afgjort to måneder før afstemningen, og at præsident Cardoso var vinderen. Denne manipulation med meningsmålingerne blev tydeliggjort ved de store modsætninger mellem de forudsete og de endelige resultater.

Venstrefløj vandt delstater

På trods af disse uregelmæssigjeder vandt venstrefløjsalliancen magten i staterne: Rio Grande del Sur, Rio de Janeiro, Mato Grosso, Amapá, Acre og Alagos. Koalitionen var ligeledes tæt på at vinde Brasiliens hovedstad Brasilia. Alliancens kandidat til posten, Cristobal Buarque, er kendt for sin midtersøgende politik. Han har erklæret, at der er behov for et samarbejde med Præsident Cardosos parti PSDB, og afviser ikke direkte den siddende regeringens neoliberale økonomiske politik. Meget tyder på at hans holdninger, der står i strid med størstedelen af både hans eget parti PT og resten af venstrefløjsalliancen, har forvirret vælgerne og kostet alliancen sejren. Det underbygges af at hovedstadsregionen havde den laveste valgdeltagelse i landet. Den manglende valgdeltagelse er et generelt problem i Brasilien, hvor omkring 20% af befolkningen ikke afgiver deres stemme.

Lula, Brizola og kandidaterne til de vundne stater har alle rettet kraftig kritik mod regeringens økonomiske politik og de indgåede aftaler med IMF. Alliancens valggrundlag byggede på ønsket om et alternativ til den neoliberale økonomiske politik og derudover en øget demokratisering og åbenhed. De lagde især vægt på behovet for større lokal medbestemmelse og samarbejde med de folkelige bevægelser. Efter valget står venstrefløjen i en styrket position, men det bliver ikke nemt at dæmme op for regeringens og IMF’s neoliberale politik.