Internationalt Forum

Brasilien: Jorden er vores

af Janne Tynell

Improviserede telte af sort plastic pryder begger sider af landevejen nær markedsbyen Itapetininga, i det sydøstlige Brasilien. For 10 måndeder siden, da teltlejeren blev opført af Bevægelsen af Jordløse Bønder (Movimento Sem Terra) MST, bestod den af 600 familier. Nu, efter at adskillige forsøg på at indtage nærliggende jord er blevet mødt med massiv modstand fra politiet, er dette tal faldet til 180. Det er fristende at spørge, hvad der får disse 180 familier til at blive i lejren og kæmpe den seje kamp; "Alle har en drøm om at få et lille stykke jord" - lyder svaret fra en MST leder. - Det er netop den drøm, der har gjort MST og deres krav om en radikal omfordeling af landbrugsjorden, til et mareridt for præsident Fernando Henrique Cardoso og hans regering. Samtidig er MST blevet et symbol på kampen imod den sociale ulighed og uretfærdighed, der kendtegner dagens Brasilien.

Jordspørgsmålet

Det er den ulige jordfordeling, der har gjort jordløse bønder til, ikke kun Brasiliens, men Latinamerikas tikkende bombe. Brasilien er sammen med Paraguay det land i verden, der har den skæveste jordfordeling. 3 procent af befolkningen ejer to trejdedele af landets landbrugsjord, mens 6,5 millioner små familie-brug er presset sammen på en fjerdedel af jorden. Hertil kommer de omkring 5 millioner jordløse landfamilier.

I flere andre latinamerikanske lande viser tallene tilsvarende mønstre. Samtidig er fattigdommen i de latinamerikanske landdistrikter vokset eksplosivt inden for de senere år og konflikter imellem småbønder, landarbejdere, myndigheder og paramilitære grupper er blevet barsk hverdagskost i mange lande.

Kampen om jorden er et af de centrale temaer i hele Latinamerikas historie. Ved deres ankomst til kontinentet skrottede de europæiske erobrere bla. den kollektive brugs- og ejendomsret, der var karakteristisk for de indianske landbrugssamfund, og indførte den private ejendomret. Dette betød,at bondefolkningen i mange lande blev tvunget væk fra deres jorde, og var henvist til de dårligste jorde eller til tvangsarbejde på storgodser.

De omfattende landbrugsreformer der fulgte i kølvandet på den mexikanske og senere den cubanske revolution, blev hurtigt et forbillede for sociale og revolutionære bevægelser i andre latinamerikanske lande. Men kravene om reformer blev mødt med massiv modstand fra de nationale eliter, godsejere og USA, som frygtede at dønningerne fra den socialistiske bølge ville sprede sig til hele kontinentet. Som svar på de radikale krav foreslog USA,en ny type landbrugsreformer, der skulle gyde olie på vandene ved at forbedre de økonomiske vilkår for landbefolkningen og få dem væk fra de revolutionære tanker. I de fleste lande forblev dette reformprojekt dog pæne ord og gyldne løfter i officielle hensigtserklæringer, og i den efterfølgende tid nedtonedes al officiel snak om jordreformer, mens jordproblemet voksede yderligere.

I de senere år har de såkaldte koloniseringsprogrammer, hvor uopdyrket jord udstykkes til jordløse og småbønder, været regeringernes svar på jordproblemet. Man har forsøgt at slå to fluer med ét smæk, ved dels at tage brodden af bondebevægelserne og dels at opnå kontrol over ressourcerige områder for at kunne byde store olie- og tømmerfirmaer velkommen.

Den lange kamp

Jordfordelingen i Latinamerika er den dag idag et omfattende problem, og i Brasilien sørger MST for at regeringen dårligt kan vende det døve øre til de jordløse bønders krav om en retfærdig jordfordeling. Med talrige store demonstrationer og jordbesættelser sætter de jordspørgsmålet på dagsordenen, og er ikke uden grund blevet kaldt ’Latinamerikas mest dynamiske sociale bevægelse’.

MST har sine rødder i landområderne og begyndte som en bondebevægelse med tætte relationer til Sociale kirkelig organisationer, der med udgangspunkt i den såkaldte befrielsesteologi, arbejdede for bedre sociale vilkår for den fattigste del af befolkningen. I starten af 1980’erne udviklede bevægelsens aktiviter sig fra udelukkende at beskæftige sig med socialt arbejde, til også at organisere jordbesættelser og kooperativer. Dannelsen af MST umiddelbart efter blev startskuddet til en lang og omfattende kamp for ændring af jordbesidderforholdene og det socio-økonomiske system.

I de første år var det hovedsageligt jordløse efterkommere af italienske, tyske og portugisiske småbønder i den sydlige og sydøstlige del af Brasilien, der var organiseret i MST. Men siden midten af 1990erne har bevægelsen fået national rækkevidde, med stigende støtte fra mestizer og den afrobrasilianske del af befolkningen i de centrale og nordlige dele af landet.

I 1996 var der 518 bosættelser spredt over hele landet, bestående af ialt 151.427 familier og bevægelsen vokser stadig.

Succes

Årsagerne til MSTs succes skal blandt andet findes i den effektive, demokratiske og deltagerbaserede organisering, som bevægelsen har formået at opbygge. Strategien er stadig jordbesættelser og organisering af kooperativer, men bevægelsen er med tiden blevet mere erfaren. Mange nye jordbesættelser finder sted i områder i umiddelbar nærhed af kooperativer, som tidligere var bosættelser. I den opstartende fase, støtter de etablerede bosættelser de nye bosættelser materielt og politisk, og erfarne organisatorer hjælper til med planlægningen og organiseringen. De sociale forhold i mange af de etablerede kooperativer er væsentlig bedre end i resten af landet. Flere steder viser undersøgelser, at produktiviteten er højnet og levestandarden, uddannelses- og sundhedssituationen væsenligt forbedret.

MST søger at skabe opmærksomhed omkring deres kamp ved at etablere bosættelser og kooperativer relativt tæt på de større byer. Dette synliggør jordproblematikken og den "usynlige undertrykkelse" fra jordejernes og militærets side. Samtidig har det dannet baggrund for bybefolkningens støtte til de jordløse bønder og har øget presset på regeringen for gennemførelse af jordreformer.

Massakrer og forfølgelse

Marcos Antonio Celso var bare en dreng, da hans familie og hundredevis af andre samledes efter midnat den 29. oktober 1985 og bosatte et 9700 hektarer stort plantageområde i den sydlige delstat Rio Grande do Sul. Det frugtbare, men uopdyrkede område skulle nu være andet end bare smuk udsigt fra vinduet i en af Brasiliens store jordbesidderes sommerhus. Da de jordløse familier havde bosat sig, begyndte de at plante majs og soyabønner, samtidig med at de forsvarede sig imod væbnede angreb fra politi og private vagtværn. Tre bønder blev myrdet i den to år lange kamp om området, indtil den regionale regering i 1987 gav bosætterne retten at dyrke jorden som kooperativ-brug. Mord, massakrer og voldelige overgreb er desværre ikke et sjældent fænomen i bosættelsesområderne. Det anslås at repressionen overfor de jordløsebønders kamp allerede har kostet over tusind mennesker livet, og at mange flere er blevet såret og invalideret efter angreb fra politiet, militæret og paramilitære grupper.

Den 17. april 1996 havde MST organiseret en lovlig demonstration til Para, hovedstaden i Amazonas regionen. Ved ankomsten til byen åbnede politiet ild imod demonstranterne og dræbte 19 bønder. Ved dette tilfælde som ved tidligere, blev politiet aldrig holdt ansvarlige for mordene.

Kriminalisering af MST

Ved siden af den direkte og brutale forfølgelse af de jordløse aktivister forsøger myndighederne også at svække bevægelsen gennem domstolene. I juni 1997 blev MST-lederen José Rainha idømt 26 års fængsel for mordet på en godsejer og en politibetjent under besættelsen af et område i delstaten Espírito Santo. Rainha, der på daværende tidspunkt var 36 år gammel, havde adskillige vidner på at han den pågældene dag befandt sig 2000 kilometer fra mordstedet, hvor han organsierede en ny bosættelse. Retten lyttede ikke til Rainha, der heller ikke fik lov at fremføre vidner. Kun ét af de fem vidner som anklageren fremførte, ville skrive under på at Rainha var skyldig - dette var uden betydning for dommerne.

Det er begivenheder som denne, der har fået politikere og præster med tilknytning til de jordløse bønder, til at tale om at der foregår en bevidst kriminalisering af MST. Ved siden af de falske anklager og kriminaliseringen af enkelte ledere, fører myndighederne også en stribe af retssager mod MST for besættelse af privat ejendom. MSTs tilhængere afviser disse retsager, i det de understreger at spørgsmålet om jorden ikke kan behandles ud fra gældende lov om enkelte personers ejendomsret. Spørgsmålet om jorden er et politisk spørgsmål, der skal løses gennem jordreformer.

Kampen vil fortsætte

På trods af at præsident Cardoso har forsøgt sig med charmeoffensiv, uddeling af små landområder og indførelsen af utilstrækkelige jordreformer, er det ikke hos regeringspartiet, at MST finder sine allierede. Bevægelsen er stærkt kritisk overfor den neoliberale politik som Cardoso gennemfører.

Markedskræfternes frie spil og de omfattende privatiseringer af den offentlige sektor, rammer landarbejderne og de jordløse bønder hårdt. Politisk ligger MST sig således op af det brasilianske arbejderparti PT, og har i forbindelse med de seneste valg peget på partiets leder Lula da Silva. Cardoso blev imidlertid genvalgt ved det nylige afholdte præsidentvalg. Kort efter accepterede han vidtgående krav fra den internationale valutafond IMF, mod at få et lån på 41 millarder dollars. Lånet skal rette op på Brasiliens økomomi, som er truet af den globale finansielle krise. Kravene fra IMF vil betyde nye liberaliseringer og dermed øget forarmelse af den fattige befolkning. Alt tyder således på at de jordløse bønder må fortsætte deres kamp for at få andel i Brasiliens enorme ressourcer.