GAIA 40 forår 2003


Leder: Fyrsten og vasallerne
Lektien fra København
Davos: En fæstning i de schweiziske alper
Nye strategier for forandring
At skabe en anden verden online
Venstrefløjen og islam [boganmeldelse]
Venezuela ved vadestedet
Borgerrettigheder amputeres i Hong Kong

Borgerrettigheder amputeres i Hong Kong

På trods af massive nationale og internationale protester fortsætter Hong Kongs regering, stærkt tilskyndet af styret i Beijing, indførelsen af en lov mod ’undergravende politisk virksomhed’. Loven vil i realiteten kriminalisere enhver politisk eller social modstand og fjerne retten til at ytre og organisere sig frit

Af Eva Cheng

I september 2002 fremlagde Hong Kongs regering et forslag til en ’oprørsbekæmpelseslov’. Lovforslaget er et forsøg på at omforme den berygtede artikel 23 i Hong Kongs mini-konstitution (Hong Kong’s Basic Laws) til egentlig lovgivning. Under dække af at ville bekæmpe forræderi, angreb på den nationale enhed, oprør, tyveri af statshemmeligheder og ulovlige forbindelser med fremmede politiske organisationer, medfører lovforslaget, at en række borgerrettigheder sættes ud af kraft. Overtrædelse af loven vil kunne give fængselsstraffe op til livstid.

Massiv modstand

Regeringen gav offentligheden tre måneder til at formulere indvendinger og ændringsforslag til loven. Som svar modtog de mere end 100.000 indlæg - primært rettet imod loven. I december samledes 60.000 mennesker for at vise deres protest i den største politiske demonstration i Hong Kong siden Kina fik kontrollen over området tilbage i 1997. En international kampagne imod lovforslagets angreb på fagforeninger og menneskerettigheder har modtaget stor støtte fra fagforeninger rundt om i verden. Alligevel fortsætter Hong Kongs regering gennemførelsen og har fastsat en endelig deadline for vedtagelse af loven i juli i år.

Artikel 23 har en turbulent historie. Da den første gang blev fremsat som forslag i Kina i 1988, som redskab til bekæmpelse af undergravelse af den nationale enhed og centralregeringen, blev den udsat for massive protester. Forsøget på at gennemføre det via lov blev lagt på is efter de voldsomme begivenheder i Tianamen i 1989, der også medførte gentagne protestmanifestationer i Hong Kong med mellem 250.000 og en million deltagere. Men ligesom i så mange andre lande er gennemførelsen af ’anti-terror-lovgivninger’, der underminerer de civile rettigheder, blevet fremskyndet i efterdønningerne af terrorangrebet mod USA den 11. september 2001.

Vidtgående lovforslag

Under dække af at bekæmpe ’forbrydelser’ mod Kina strækker den nye lov definitionen af ’forræderi’ til den yderste grænse og loven er så vagt formuleret, at praktisk taget enhver kritik af kinesisk politik vil kunne rammes.

En person kan opfattes som forræder, hvis han eller hun ”forbereder og indleder krig” mod staten ved at slå sig sammen med udenlandske kræfter. Dette inkluderer handlinger, der har ”til mål at presse regeringen til at skifte politik” eller ”intimidere eller skræmme regeringen (hvilket jo i princippet er intentionen med alle fredelige protester). Ulovlige handlinger er også ikke-voldelige trusler som f.eks. sabotage imod el-ledninger. Hvis der ikke er udlændinge involveret, vil lignende aktiviteter blive opfattet som undergravende politisk virksomhed og vil også blive straffet hårdt.

Viden om forræderi som ikke rapporteres til myndighederne indenfor ”rimelig tid” vil blive opfattet som brud på loven og vil blive retsforfulgt. Det kan tvinge hele befolkningen til at udspionere hinanden.

For at opretholde Kinas ”territoriale integritet” vil enhver opfordring til løsrivelse blive kriminaliseret. Dette kan indbefatte solidaritetserklæringer med selv- stændighedsbevægelser i Taiwan, Tibet eller Xinjiang. En udlænding, der udfører sådanne handlinger udenfor Hong Kong, vil også kunne arresteres, hvis han eller hun rejser ind i landet.

Definitionen af opfordring til oprør vil inkludere enhver mundtlig eller skriftlig kommunikation - også elektronisk - som kunne opfordre andre til handlinger, der kan true ”statens stabilitet”. Dette vil indbefatte borgerne i Hong Kong såvel som enhver udlænding hvor som helst i verden. At forhandle eller udbrede oprørske publikationer vil ligeledes blive kriminaliseret.

Hvad der kan opfattes som statshemmeligheder er kun løst defineret og tæller blandt andet enhver kommunikation imellem centralregeringen i Kina og regeringen i Hong Kong. Journalister i Hong Kong har sagt, at den allerede udbredte selvcensur i Hong Kongs medier vil blive stærkt forværret, hvis loven gennemføres.

For at ”forhindre udenlandske politiske organisationer i at udføre aktiviteter” eller ”etablere samarbejde med lokale politiske organisationer, som er til fare for den nationale sikkerhed eller enhed”, opremser artikel 23 en række organisationer, der vil blive ulovliggjort.

I ”nødsituationer”, som statsembedsmænd har retten til at definere, kan privat ejendom ransages og konfiskeres uden kendelse. Loven vil desuden kunne bruges retrospektivt uden en nedre grænse for, hvor langt tilbage i tiden forbrydelsen skal være begået.

Global protest

Medlemmer fra mere end 70 fagforeninger rundt om i verden har udtrykt deres bekymring over lovforslaget via e-mail til Hong Kongs regering, siden en protestkampagne blev lanceret i starten af januar af Hong Kong Confederation of Trade Unions (HKCTU), China Labour Bulletin (CLB) og den London-baserede fagforeningshjemmeside LabourStart. I deres protestskrivelse lægger de vægt på, at den fore-slåede lov vil underminere arbejdernes rettigheder til at udføre strejker eller andre kollektive aktioner, og de henviser til si-tuationen på det kinesiske fastland, hvor arbejdere og fagforeningsaktivister bliver fængslet for undergravende politisk virksomhed som følge af at have udøvet almindeligt anerkendte arbejderrettigheder såsom organisationsfrihed og kollektiv forhandling. Fire arbejderledere, som var med til at organisere protester i Liaoning-provinsen i det nordlige Kina sidste år, har siddet fængslet siden - uden at komme for en dommer. To af dem, Yao Fuxin og Xiao Yunliang, fik fornylig udvidet deres anklager til også at dække undergravende politisk virksomhed, der kan give fængsel på livstid. Det er et skræmmende eksempel på, hvor langt regeringen i Hong Kong kan strække definitionen af oprør i den nye lov og hvor vidtrækkende konsekvenser den kan få.

Redigeret af Stinne Lyager Bech

Den internationale online-protestkampagne : http://www.labourstart.org/actnow/20021227.shtml


Internationalt Forum — Griffenfeldsgade 41 — DK-2200 København N — Tlf.: +45 35371889 — info@internationaltforum.dk