Satur Ocampo er formand for det filippinske parti Bayan Muna der betyder ’Folket Først’. Herudover er han journalist og har deltaget i fredsforhandlinger med den filippinske regering. GAIA var så heldig at få en aftale med Ocampo mens han var på rundrejse i Europa for at tale med græsrødder og parlamentarikere. Bayan Muna er et uafhængigt parti der er vokset ud af den kamp som for 3 år siden væltede den korrupte præsident Estrada. Men de politiske rødder går længere tilbage, nemlig helt tilbage til 1986 hvor det filippinske folk væltede militærdiktaturet med Ferdinand Marcos i spidsen
Af Irene Clausen
Interview:
Hvordan kom BAYAN til verden?
"Omkring 1995 besluttede vi at oprette et parlamentarisk parti, nemlig Bayan Muna. Det er et legalt parti som er uafhængigt af NDF selvom regeringen gør alt for at få kædet Bayan Muna sammen med NDF. Og det er da også rigtigt at det er de samme spørgsmål vi rejser: Mindsteløn; nej til handel med kvinder (trafficking); nej til prostitution; nej til privatiseringer; bekæmp USA-imperialismen, IMF, Verdensbanken og WTO; USA’s tropper ud af Filippinerne, osv.
Mange af dem som var med til at grundlægge Bayan Muna for tre år siden er veteraner fra Den Nationale Demokratiske Front (NDF) og det filippinske kommunistparti CPP der var ledende i kampen mod Marcos. Selv sad jeg 12 år i fængsel, men vi vandt kampen mod diktaturet", siger den nu 62-årige Satur Ocampo - ikke uden en vis stolthed.
Vi besluttede at danne et parlamentarisk parti med det formål at lade massebevægelsens behov og ønsker komme til orde. Et af de overordnede punkter er kravet om national uafhængighed og demokrati. Vi arbejder tæt sammen med massebevægelserne og fører deres krav ind i parlamentet.
Vi blev valgt ind i parlamentet sidste år med 3 pladser ud af 217 medlemmer af Underhuset", fortæller Ocampo. Foruden Ocampo blev Crispin Beltran fra KMU (der sidste år besøgte Internationalt Forum), og Liza Maza fra Gabriela valgt. Bayan Muna er et såkaldt mindretalsparti som er valgt ind efter et valgsystem der fremmer græsrøddernes repræsentation i det filippinske parlament. Efter militærdiktaturets fald i 1986 lykkedes det at få vedtaget valglove som giver de mange mindretal ret til repræsentation i parlamentet. En femtedel af pladserne i parlamentet er reserveret til mindretallene. De behøver ikke opstille over hele landet, således som det kræves af de nationale partier, men kan nøjes med at opstille i visse regioner.
"Ved valget i marts 2001 fik vi 1,7 mio stemmer. Det skulle egentlig have givet os 5 pladser i parlamentet, men da vi opstillede som mindretalsparti, fik vi kun de 3 pladser. Nu overvejer vi at opstille som nationalt parti næste gang. Vi har repræsentation i 70 ud af 79 provinser og 10 ud af 14 regioner.
Vi arbejder intenst på at lave en lov der skal hæve mindstelønnen. I dag ligger den officielle mindsteløn under den officielle fattigdomsgrænse. Det er imidlertid svært at skaffe flertal for den lov. Den vil koste! Og det er arbejdsgiverne slet ikke indstillet på. De er mere indstillet på at fyre arbejderne.
Filippinsk økonomi er i krise pga. WTO og billige produkter fra udlandet som dumper filippinske landbrugsvarer. I 60’erne og 70’erne eksporterede vi ris. I dag importerer vi ris. Markedet for filippinske produkter, f.eks. beklædning, er ved at blive lukket. De multinationale selskaber, især nordamerikanske og japanske, dominerer totalt. Mineindustrien er i hænderne på USA, Canada og Australien. Regeringen forventer social uro, derfor styrker de i øjeblikket militæret og politiet"
Bayan Muna er ved at få sin første lov vedtaget. Det er en lov imod handel med kvinder og børn, såkaldt trafficking. Det er et stort problem i Filippinerne i dag. Der eksisterer godt nok love mod trafficking, men der er mange huller i lovgivningen. Trafficking omfatter f.eks. kvinder der bliver solgt af bureauer som hushjælp, men ender som prostituerede. Bayan Muna vil gøre det lettere for kvinderne at rejse sager. Staten skal hjælpe dem. "Vi vil også gøre det muligt for fagforeningerne at rejse sager på kvindernes vegne", siger Satur Ocampo. Trafficking er et stort problem i Filippinerne. Det er svært at få præcise tal, men regner man de såkaldte ’postordre-brude’ med, er der tale om ca. 100.000 kvinder der bliver handlet med. Postordre-brude er betegnelsen for kvinder der ’forhandles’ gennem et bureau og sælges til ægteskab med en mand de aldrig har set... Der ser ud til at være flertal for Bayan Munas lovforslag imod trafficking, og da præsident Gloria Arroyo støtter loven, regner Bayan Muna med at få den vedtaget.
- Hvad siger I til at USA har udstationeret tropper i jeres land?
"USA bryder den filippinske grundlov når de sender tropper til Filippinerne", siger Satur Ocampo. "Det har den filippinske regering slet ikke lov til. Den filippinske grundlov kræver at der skal eksistere en formel kontrakt mellem USA og Filippinerne før USA kan installere tropper i landet. En sådan eksisterer ikke".
USA åbnede den 14. januar i år endnu en front i den internationale såkaldte "krig mod terror", nemlig i Filippinerne. USA sendte 650 tropper til en kampzone i det sydlige Filippinerne, efter aftale med USA’s marionetpræsident, Gloria Arroyo. Det er første gang USA sender tropper til Filippinerne siden den amerikanske flåde blev tvunget til at opgive sine baser i 1992. Officielt er de amerikanske tropper kommet til Filippinerne for at bekæmpe Abu Sayyaf-gruppen på øen Mindanao. Men det er kun et skalkeskjul for de egentlige planer som er at gå til angreb på New People’s Army. "Og glem ikke", siger Satur Ocampo, "at det var soldater fra den filippinske hær som i samarbejde med CIA i sin tid dannede Abu Sayyaf. Gruppen er en bande kriminelle. Ikke andet. Det er New People’s Army som USA går efter fordi NPA har opnået voksende styrke gennem de seneste år. Mange millioner filippinere støtter den væbnede kamp, og det ser imperialismen som en stor trussel. Derfor har USA nu sat NPA og CPP på sin terrorliste, og EU har fulgt efter og sat NPA og CPP’s stifter José Marie Sison, der bor i Holland, på sin terrorliste".
- Hvordan kan vi i Danmark støtte det filippinske folks kamp mod fattigdom og undertrykkelse?
"Ved at oplyse om situationen i Filippinerne. Og ved at være aktive i kampen mod imperialismen og dens terrorstempling af nogle af de vigtigste befrielsesbevægelser i verden", slutter Satur Ocampo interviewet.
NDF - Den Nationale Demokratiske Front
Satur var i 1973 med til at danne den Nationale Demokratiske Front, NDF som forsøgte at forene de forskellige kræfter som bekæmpede diktaturet. NDF består af en række masseorganisationer og fagforeninger, herunder KMU (den militante 1. maj fagforening), kvindegruppen Gabriela, bondefagforeningen KMP, studenterorganisationer, børnekomiteer, offentligt ansattes organisationer og mange flere. Fronten ledes af kommunistpartiet CPP. Fronten har også en væbnet gren, NPA (New People’s Army) der fører en traditionel guerillakrig. Siden 1986 har den filippinske regering været engageret i fredsforhandlinger med National Democratic Front. Tiden efter Marcos-diktaturet blev brugt til at opbygge massebevægelser. Det lykkedes massebevægelserne at få smidt de amerikanske militære baser ud af Filippinerne i 1991 - efter massive demonstrationer.