Tema: Baskerlandet
Baskerlandsgruppen er en gruppe i Internationalt Forum. Vi støtter baskernes kamp for deres eget sprog, kultur og i kampen for større selvstændighed. Det indebefatter en støtte til den baskiske befrielsesbevægelse i deres krav til de spanske og franske regeringer om forhandlinger.
Vores arbejde består i at sætte fokus på de grove overtrædelser af menneskerettighederne, som den spanske stat står bag, og ved at forsøge at give et andet billede af den baskiske befrielseskamp, end det billede de borgerlige medier fremkommer med. Vi bruger også en del tid på at holde os á jour med udviklingen i Baskerlandet, hvilket hele tiden kræver debat af de seneste skridt den baskiske befrielsesbevægelse gør sig. Vi har god kontakt til de baskiske organisationer, dog primært Herri Batasuna og solidaritetsorganisationen Askapena, som vi besøgte sommeren 1996.
Er du interesseret i at høre mere, at modtage materiale fra os, når vi er aktuelle med det, at få materiale fra Baskerlandet eller sågar blive aktiv i arbejdet med Baskerlandet, så kan du kontakte vores kontaktperson:
Baskerlandsgruppen
c/o Jesper Kiel
Møllergade 108
5700 Svendborg