Internationalt Forum

Baskerlandet på vej mod fred og selvstændighed?

Af Jesper Kiel, Baskerlandsgruppen

Efter 10 års kampagne fra Heri Batasuna om få en forhandlingsløsning på konflikten i Baskerlandet og nu 3 år efter ETA’s seneste fredsudspil "Demokratisk Alternativ", er nu endelig mulighed for at den spanske regering vil forhandle.

Op til valget til det regionale parlament for de tre af de baskiske provinser (Bizkaia, Gipuzkoa, og Araba) samledes partier og bevægelser i Baskerlandet, på Herri Batasunas initiativ i byen Lizarra i Naffaroa-provinsen. Her forsøgte de at overføre erfaringerne fra den nordirske fredsprocees til Baskiske forhold. Det mundede ud i den såkaldte "Lizarra-erklæring". Man i korte træk blev man enige om:

— den baskiske konflikt skal have en politisk løsning.
— Forhandlinger skal startes uden betingelser
— Alle spørgsmål må indgå i forhandlingerne
— Baskerlandets indbyggere skal beslutte Baskerlandets fremtid.

Erklæringen blev underskrevet 12. sept. Af en længere række organisationer, hvor de væsenligste må siges at være de tre store baskiske partier: Herri Batasuna, PNV (det baskiske nationalist parti) og EA (Eusko Alkartasuna) samt det spanske IU (forenede venstre) og som en anden væsentlig del, fagforeninger, hvor de to store baskiske ELA og LAB samler et flertal af arbejdspladerne.

Heri Batasuna sa dette som en åbning af helt nye muligheder, fordi der nu var en samlet baskisk front for politiske forhandlinger. Lizarra-erklæringen blev kontant fulgt op af ETA 18.sept ved en ensidig og for første gang tidsubegrænset våbenhvile. Den spanske regering var nu sat under pres.

Det seneste lidt over at år har ellers budt på alt andet end forhandlingsklima. Herri Batasuna har i lighed med tidligere været holdt helt uden for politisk indflydelse og blev under de store demonstrationer mod ETA sidste år voldsomt forfulgt, med angreb på deres barer og lokaler. Desuden blev det afsløret at deres kontor i Gasteiz ulovligt blev aflyttet, lejligheden over var en stor lyttecentral. Hele Heri Batasunas ledelse blev i efteråret 1997 i dømt og fængslet 7 år, for at ville vise ETA’s fredsforslag som video. Den spanske regering har åbenlyst overvejet at forbyde Heri Batasuna og ønske alle deres sympatisører straffet (ca 200.000).

Den 15. juli i år kom turen så til befrielsesbevægelsens dagblad Egin, der blev lukket og bestyrelsen røg i fængsel. ETA har fortsat deres kampagne med attentater på regeringspartiets byrådsmedlemmer.

Inden valgkampagnen til regionalvalget vælger Heri Batasuna at stille op under et nyt navn, af frygt for at blive forbudt. I løbet af 14 dages tid indsamles 45.000 underskrifter så "Euskal Herritarok" kan op stille til valg

Kronologisk forløb:

12. sept En række partier og bevægelser i Baskerlandet underskriver Lizara-erklæringen. Der lægger op til forhandleinger om fred og Baskisk selvstændighed på baggrund af erfaringerne i Nordirland.

18. sept. ETA erklærer ensidig tidsubegrænset våbenhvile, da de nu ser gode muligheder for baskisk selvstændighed på baggrund af Lizarra-erklæringen.

Våbenhvilen hilses velkommen af gruppen bag Lizarra-erklæringen, hvorimod regeringen (partido Popular) og det spanske socialist Parti er meget skeptiske. Den franske regering opfatter ikke at de er en del af konflikten.

22 sept. De to store spanske partier PP og PSOE kræver begge at ETA afleverer våbnene som betingelse for forhandlinger. Den baskiske ungdomsorganisation Jarrai hilser ETA’s våbenhvile velkommen. De gør dog opmærksom på at der ikke er våbenhvile i ungdommens kamp.

23 sept. Minister præsident Aznar fastholder at ETA må bevise at de vil opgive den væbnede kamp før der kan forhandles. Den spanske venstrefløj IU opfordrer til at regeringen tilskynder ETA at nedlægge våbnene ved at overføre baskiske politiske fanger til fængsler nærmere Baskerlandet. Herri Batasuna opfordrer regeringen til fredsforhandlinger hvor alle politiske partier indgår.

5. okt Flere organisationer tilslutter sig Lizarra- erklæringen ved et møde i Donibane -Garazi i det nordlige Baskerland (kaldt Jean Pied de Port på fransk). Listen af underskrivere udvides med: Ipar Herriko Berdeak ( De grønne i det nordlige Baskerland), IU i Navarra, fagforeningerne: ELB, CFDT, SUD og Ofizialak samt ungdomsorganisationen Jarrai. Herefter erklæringen for Lizarra-Garazi-erklæringen. Der bliver gjort en række forsøg på at skaffe opbakning til den. Eklæringen sendes til Kpfi Annan og Nelson Mandela. PNV forsøger at skaffe opbakning fra andre konservative i EU. Herri Batasuna turnerer i Frankrig, Belgien og Latinamerika for at finde støtte ti erklæringen. ELA og LAB kotakter fagforbund rundt om i Europa.

21 okt. Iparratarrak (IK) den væbnede organisation i det nordlige (Franske) Baskerland erklærer våbenhvile.

25. okt Ved det regionale valg i Bizkaia, Gipuzkoa og Araba til lokalparlamentet. Får Herri Batasuna, nu under navnet Euskal Herritarok sit bedste valg nogensinde. Partierne bag Lizarra.erklæring får et flertal på 60 % af stemmerne ved et valg som fik rekordstor valgdeltagelse.

26 okt I et TV- interview med det britiske BBC forsikrer en maskeret talsmand for ETA at våbenhvilen er sikker.

4. nov Aznar åbner op for at de spanske myndigheder kan tage kontakt til folk med forbindelse til ETA, for at undersøge om der kan indledes forhandlinger og om ETA’s våbenhvile kan gøres permanent. Herri Batasuna gør opmærksom på at de ikke vil repræsentere ETA i en forhandlingssituation og at regering må tage derikte kontakt til ETA.

5. nov. ETA slår i en seks siders erklæring fast at våbenhvilen står ved magt.

8. nov Det berlige baskiske PNV udtaler at de ikke mener Lizarra-erklæringen er andet hvad de hidtil har spillet ud med. De lægger ikke op til at Baskerlandet skal samles eller blive selvstændigt. Herra Batasuna gør opmærksom på at Baskerlandet endnu ikke er inde i en fredsproces, fordi den spanske regering endnu ikke har accepteret politiske forhandlinger om Baskerlandets fremtid som en del af den.

10. nov Den spanske regering afviser politisk debat om baskisk selvstændighed som en del af forhandlinger med ETA. Madrid vil kun drøfte en løsning hvor de 600 politiske fanger anbringes nærmere Baskerlandet og hvordan ETA overgiver sine våben,

14. nov ifølge den spanske avis "El Mundo" har den spanske regering skabt de første kontakter til ETA.