Tema: Baskerlandet
Af Moses Lassen
Alle EU-medlemslande har underskrevet internationale konventioner om forbud mod tortur og vilkårlige fængslinger. Men ikke alle lande overholder konventionerne. I Spanien har parlamentet åbnet for muligheden for tortur ved at gennemføre en lov, der efterlader fanger uden kontakt med omverdenen - inklusiv deres forsvarsadvokat - i fem dage. Bent Sørensen, proffessor og medlem af begge FNs komiteer imod tortur siger: "Manglende kommunikation er den mest grundlæggende betingelse for, at tortur kan gennemføres". Flere af fangerne er kun dømt på tilståelser og uden beviser.
Samtidigt er der i den spanske lovgivning en ret til at afsone så tæt på sine pårørende som muligt. Den ret opfyldes ikke for det store flertal af baskiske fanger. Derfor sultestrejkede 545 baskere i uge 38 i syv hovedstæder i Europa.
Maria sidder med en plastikpose over hovedet. Den er strammet fast omkring halsen på hende. Hun kan næsten ikke trække vejret. Hun suger posen ind i munden i sin desperate kamp for at trække vejret. Hun har fuldstændigt mistet orienteringen. Politimanden stiller hårde spørgsmål - hele tiden. Hun skal skrive under på en tilståelse om samarbejde med en væbnet gruppe i hendes hjemland. Hun nægter i lang tid. Men på 3. dagen bliver det umenneskeligt hårdt. Hun skriver under. Derefter spærrer de hende inde i 4 år uden retssag Det er ikke i Chile i 1970’erne, El Salvador i 1980’erne, men på en politikaserne i vores EU-samarbejdsland: Spaniens hovedstad Madrid i 1990’erne.
(Marias rigtige navn er redaktionen bekendt).
Den "stille" borgerkrig
Baskerlandet ligger i det nordlige Spanien og det sydlige Frankrig. Der bor cirka 3 millioner baskere her. Baskerne har deres egen kulturelle identitet. Et sprog der stammer fra før de europæiske sprogstammer, ligesom ungarsk og finsk, uden ellers at have noget til fælles med de sprog. De har en historie præget af stadig og voldsom kamp for selvstændighed.
I sommeren 1996 gennemførte ETA en såkaldt sommeroffensiv, hvorunder 20 britiske turister blev kvæstet. Hvad der ikke har stået i den danske presse er ETA’s kamp sammen med græsrodsbevægelser. De har truet ingeniører fra at deltage i byggeriet af en kontroversiel motorvej igennem et naturreservat. Motorvejen blev lagt om. Desuden har de truet ingeniører ved et atomkraftværk, resultatet blev, at atomkraftværket aldrig blev taget i brug. Politiet mener at have fængslet 545 personer for medlemsskab af eller samarbejde med ETA.
Fremtvungne tilståelser
Nogle af fangerne sidder efter eget udsagn i fængsel, fordi de er blevet dømt på grundlag af med tortur fremtvungne tilståelser. Tortur defineres som: Det psykiske eller fysiske pres en person udsættes for, for at opnå for eksempel en tilståelse. I i hvert fald et tilfælde har en dommer erklæret en tiltalt for uskyldig, fordi dommeren mente, at tilståelsen var fremtvunget. I en del af sagerne mod baskiske fanger er det eneste bevis deres egen tilståelse. Europarådets komite for forebyggelse af tortur (CPT) har i 1994 undersøgt forholdene omkring flere varetægsfængslinger i Baskerlandet. Deres konklusion var, at det var sandt, at flere af de baskiske fanger var blevet slået og udsat for anden fysisk overlast. Den konklusion var på trods af, at CPT gør klart, at der ved sigtelser om terrorisme i nogle tilfælde kan være løgnagtige angreb mod politiet for fysisk overlast.
Den lovmæssige baggrund for den fuldstændige isolering er, at der i den spanske retsplejelov er en special procedure. Den anvendes for personer, der er sigtet for samarbejde og medlemskab af ETA. Og som noget nyt, også for personer, der er sigtet for deltagelse i gadekampe og grov hærværk, hvis formålet har været støtte til ETA. For at illustrere hvad der skal til for at blive straffet hårdt for støtte til ETA, kan nævnes en nylig afgørelse fra en byret i Donostia (på spansk kaldet San Sebastian, en af de tre største byer i det spanske baskerland, red.). Her blev fire unge mennesker dømt til et halvt års fængsel for at have skrevet to graffitier på mure i Donostia med teksten "Fremad med ETA".
De spanske parlamentspolitikere har banet vejen for torturens realisering ved at skabe et legalt indespærringsrum på fem dage. Som proffesor Bent Sørensen siger, er placeringen uden mulighed for kommunikation, en grundbetingelse for at gennemføre tortur. Uden den 5-dages isolering, som de spanske politikere har gennemført, ville risikoen for tortur, alt andet lige være mindre.
Baggrunden for den spanske lov er hensynet til opklaringen, hvor de spanske parlaments- politikere selv mener, at Spanien er i en så voldsom og usædvanlig situation, at det er nødvendigt at give politiet den nødvendige lovmæssige opbakning til meget langvarige afhøringer. Det kan være, at politikerne har ment, at det var den eneste måde at få bugt med ETA på.
Daglig chikane
Maria har prøvet at sidde i et spansk fængsel i 4 år. Hun er ikke dømt, men har kun siddet i varetægtsfængsel, nu går hun og venter på sin retssag. Hun beretter om daglig chikane: "Jeg blev slået flere gange og visiteret meget brutalt tit. Det var kun tilladt at have to bøger. Aviserne kom enten slet ikke, eller også 30 af gangen. Hvis der var tale om litteratur på baskisk skulle det først til Madrid og oversættes. Jeg blev flyttet uden noget forvarsel fra et fængsel til et andet, men aldrig til et baskisk fængsel selvom jeg har ret til det ifølge spansk lov".
Alzadna Antonia er mor til to baskiske fanger og medlem af Senideak, en humanitær organisation for pårørende til baskiske fanger. Hun fortæller om problemerne med at besøge sine to sønner, der begge er i fængsel, fordi politiet har anklaget dem for at samarbejde med ETA: "De er placeret på henholdsvis Mallorca og Gran Canaria. Jeg har ikke givet nogle af dem et knus - end ikke rørt ved dem i 3 år. Der er altid en glasplade mellem mig og dem når jeg får besøgstilladelse. Bare opnåelsen af tilladelsen kan tage et halvt år. Sidste gang jeg skulle besøge min søn på Mallorca, havde myndighederne flyttet ham uden at fortælle mig det, så jeg tog hele vejen uden grund. Det er meget dyrt, når man ikke har så mange penge".
I spansk lov er der en ret til at være så tæt på sine pårørende som muligt. Alligevel er det kun 23 udaf 545 baskiske fanger dømt eller varetægtsfængslet for samarbejde eller medlemsskab af ETA, der sidder i fængsel i Baskerlandet.