Tema: Baskerlandet
Af Klaus Tornbjerg
Mellem de grønne bjerge, 7-8 km fra Donostia, ligger den lille by Hernarni. Hernani er en af de baskiske byer, hvor der er mest politisk aktivitet, - og flest kampe mod politiet. Samme dag som Gaia besøger Hernani, er byen atter engang indhyldet i en sky af tåregas. Politiets har netop angrebet en demonstration, der kræver amnesti til de politiske fanger fra baskerlandet.
I et par støvede gader, der udgør byens industrikvarter ligger det baskiske dagblad Egin. Bag slidte røde mure, pigtråd og overvågningskameraer, trykkes en kulørt og professionelt udseende tabloid avis med et dagligt oplag på 52.000 eksemplarer.
De to baskiske Tour de France helte Indurain og Olano pryder forsiden af denne dags avis. Umiddelbart en uortodoks forside for en venstrefløjsavis. Men som avisens chefredaktør Teresa Toda siger til Gaia:
— Der er ingen grund til, at de der vil læse om sport skal købe to aviser. Nogle starter med at købe avisen, fordi der er en god sportssektion. Senere begynder de at læse de andre artikler, siger hun.
Det er nu ikke hver dag, at der er sportshelte på forsiden af Egin. Avisen der er den tredie største i Baskerlandet, er mest kendt for deres afslørende artikler om korruption i den spanske regering og ukommenterede optryk af ETAs erklæringer.
— Vi bringer udtalelser fra ETA, det gør vi ukommenteret. Vi bringer også ukommenterede erklæringer fra regeringen i Madrid, siger Terese Toda.
Egin kører en uafhængig redaktionel linie. Ifølge redaktøren er de 200 ansatte, hvoraf de 100 er journalister, ikke politisk enige. Avisen bliver ofte bliver knyttet sammen med Herri Batasuna.
— Vi er ikke kritiske overfor Herri Batasuna, det er der nok der er, men på den anden side beder vi ikke om partibogen , når der kommer nye ansatte. Men man kan ikke blive ansat her, hvis man synes, at det er rigtigt at Baskerlandet hører ind under Spanien, påpeger Teresa Toda.
Egin prioriterer det baskiske stof. Nyhederne skal have en relation til Baskerlandet, det være sig sport, kultur eller politiske nyheder eller kommentarer. 15 % af avisen er skrevet på baskisk, resten på spansk. Terese Toda fortæller:
— Der er desværre mange baskere der ikke taler baskisk, men alle der arbejder på Egin, skal lære det. Vi har et princip om, at mindst en af dagens hovednyheder skal være på baskisk. Jo flere baskere der lærer baskisk, jo mere af Egin vil også være på baskisk. Ligenu passer det nogenlunde med at 15% af baskerne læser baskisk. Egin har udover lokal-redaktioner i Bilbo, Gasteiez, Pamplona og Bayonne, korrespondenter i Madrid, Barcelona og Nordirland. Samt en lokalradio i Bilbo.
Der kører næsten uafbrudt retssager af forskellig karakter bl. a. støtte til terroristisk virksomhed og aflsløringer af korruption hos de spanske myndigheder. GAL sagen har gennem de sidste år fyldt meget i avisens spalter, hvilket har ført til ransagninger af redaktionen og retssager mod journalister og redaktøren Pepe Rei.
— De har taget annoncerne med offentlige bekendtgørelser fra os. Ifølge presseloven har vi ret til dem. Det har betydet et milliontab. Vi har ikke fået pengene, selvom retten har bestemt, at vi skal have dem, siger Teresa Toda.
Egins modsvar har været at gå ud og samle pengene ind hos avisens venner.
Der har også kørt kampagner mod annoncører og kriminalisering af journalister fra andre medier, der har taget bladet alvorligt. Således blev redaktøren af det nationale radio og TV slæbt i retten, efter at en journalist fra Egin havde optrådt som paneldeltager i et radio talk show.
Regeringens kampagner har for det meste haft en modsatrettet effekt. Avisen har aldrig før haft så mange læsere som efter ransagningen af redaktionen den 1. december 1994.
Egin blev grundlagt kort efter Francos død i 1976, og baserede sin økonomi på at 40.000 mennesker hver købte en andel på ca. 200 kroner. En økonomisk konstruktion der sikrer en fri redaktionel linje, hvor avisen ikke styres af en lille håndfuld magtfulde aktionærer, men udelukkende står til ansvar overfor den brede kreds af andelshavere. Eller som Teresa Toda siger:
— Vi har en forpligtigelse til at producere en vedkommende avis overfor andelshaverne, uden dem ville avisen ikke være hvad den er idag.
Egins motto har fra starten været "en stemme til de stemmeløse". Hvilket kan lyde som en floskel, hvis det ikke var fordi en stor del af avisen stof giver stemme til de baskere, der sjældent eller aldrig kommer igennem de andre etablerede medier, der enten bliver styret af den spanske stat, eller det borgerlige baskiske parti PNV.
Nye angreb på Egin
Lørdag den 18. august stormede Guardia Civil to lejligheder, hvis beboere er journalister på Egins Baskerlandssektion. De to journalister blev anholdt for at stå i forbindelse med ETA. Guardia Civil ransagede lejlighederne, uden brug af vidner, der kan se om alt går rigtigt til. I lejlighederne skulle der angiveligt have befundet sig adskillige håndvåben og sprængstoffer, som Guardia Civil sætter i forbindelse med et bombeattentat. De to journalister bliver anklaget for at være med i den ETA gruppe, der skal indhente revolutionsskat hos baskiske firmaer der ikke har betalt. En anklage der passer fint sammen med, at Egins chefredaktør Pepi Rei har været anklaget for at være den, der udpeger, hvem der skal betale skatten. Egins reaktion på de nye angreb har været sympatitilkendegivelser over for de to journalister. I avisens spalter har Egin sat spørgsmålstegn ved hele aktionens troværdighed.
.