Tema: IF 40 år
Læs hele bladet (pdf)Der findes mange former for belejring. Regeringstropper og paramilitære styrker forsøger at tvinge zapatisterne væk med vold, samtidig med at deres autonomi undermineres i medierne.
Af Esben Frost, Mexicogruppen
Billedet på forsiden af avisen Reforma den 27. marts, viser en slank mand med hvid kasket og fuldskæg. Ifølge avisen er det sådan den zapatistiske talsmand Subcomandante Marcos ser ud uden skihue og pibe. Og afsløringerne stopper ikke der: Zapatisterne har modtaget midler fra den baskiske seperatistgruppe Euskadi Ta Askatasuna (ETA). De mexicanske politikere er ikke sene til at reagere og afkræver den spanske stat en forklaring. Der rystes med sablen overfor zapatisterne.
Der er kun ét problem med Reformas sensationelle nyheder: De er usande. Manden som prydede forsiden af den landsdækkende avis er nemlig ikke ukendt for IF’s Mexicogruppe. Han hedder Leuccio Rizzo, og er den chauffør som IF og SUF (Socialistisk Ungdoms Front) hyrede som vejviser på deres fælles studietur til Chiapas i januar. Italienske Rizzo sendte fire dage senere et åbent brev til Reformas chefredaktør. Rizzo erklærer sin solidaritet med zapatisterne men skriver også til avisen at ”I trykte en artikel ved navn Marcos demaskeres hvori der vises et billede mig og det forsikres at dette forestiller Subcomandante Marcos fra Den Nationale Zapatistiske Befrielseshær (EZLN red.). Disse falske og usmagelige oplysninger skader min person.”
Reformas sensationelle informationer stammer fra et 83 sider langt dokument som de har fået i hænderne af et anonymt deserteret medlem af EZLN. Udover billederne af Marcos, og forbindelserne til ETA, blotlægger dokumentet også EZLNs interne struktur og beskriver hvor mange og hvilke våben de er i besiddelse af. Rizzo krævede et officielt dementi af chefredaktøren Alejandro Junco de la Vega. Dette fik han dagen efter, men da var det allerede for sent: nyhederne er ukritisk blevet viderebragt i over 100 nationale og internationale medier.
Det er svært at stole på den unavngivne afhopper som ikke engang kan genkende sin egen talsmand. Det sår desuden tvivl om de resterende oplysninger i dokumentet. Avisen La Jornada tager som den eneste et kritisk standpunkt og spørger åbent: ”Må man lyve straffrit? Hvem arbejder disse medier for? Er nogle medier regeringens åbenlyse medsammensvorne?” EZLN selv, kalder det for ”stilhedens belejring” når de mexicanske medier enten tier med overgreb på zapatister, eller direkte misinformerer og spreder falske informationer. En belejring behøver ikke at være af militær art for at have sin virkning.
Medlemmerne i det zapatistiske råd som IF og SUF interviewede, er ikke i tvivl: ”Regeringen kommer med trusler. Sammen med militæret siger de at vi dyrker marihuana. De leder efter et godt påskud (…) nogle gange står der i avisen at de har fundet hele marker med marihuana.” Zapatisternes troværdighed undermineres i medierne og formålet er åbenlyst: Det legitimerer militære indgreb, som det skete den 20. januar i år. Her besatte 90 bevæbnede medlemmer af den paramilitære bevægelse OPDDIC det zapatistiske område Bolom Ajaw, som er kendt for sine smukke vandfald. Økoturisme er en hastigt voksende økonomi i det smukke Chiapas og den mexicanske regering har planer for økoturismen, i delstaten. Paramilitære styrker løber ustraffet regeringen ærinde, og medierne tier.
Siden våbenhvilen i 1994 har EZLN ikke taget del i nogen form for militær operation. For at isolere dem, har den mexicanske regering alligevel flere gange forsøgt at sætte dem i forbindelse med diverse terrororganisationer. Beskyldningerne er i sig selv helt hen i vejret eftersom ETA og EZLN ikke har kommunikeret siden Subcomandante Marcos på klodset vis forsøgte sig som mægler mellem ETA og den spanske stat. Men når sådanne usandheder viderebringes i utallige medier over hele verden, har de alligevel en effekt.
ETA figurerer både på EU’s og USA’s terror-liste, og det er ikke kun EZLN man rammer ved at skabe en forbindelse mellem de to organisationer. Også det omfattende internationale solidaritetsnetværk kriminaliseres. I en tid hvor pressen kigger den anden vej når zapatisternes autonomi krænkes, er der mere end nogensinde brug for internationale øjne på konflikten. De zapatistiske råd lagde stor vægt på den internationale solidaritet da vi snakkede med dem:
”Vi er nødt til fuldstændigt at afvise de løgne som regeringen kommer med, for de er usande og ikke andet end trusler mod organisationen. Det er derfor vi kæmper her, og vi er ikke alene.”