Tema: Racisme
I starten af november 2009 fik Internationalt Forum besøg af de to filippinske fagforeningsaktivister, Tess Diouquna og Elmer ”Bog” Labog, fra fagforeningen Kilusang Mayo Uno (1. Maj Foreningen). Under deres korte besøg i Danmark nåede de at besøge Enhedslistens Frank Aaen og fagforeningen 3F-Kastrup. På et velbesøgt cafémøde i Solidaritetshuset fortalte de om KMU og de filippinske arbejderes situation.
Af Irene Clausen
Hver dag udvandrer omkring 4000 personer fra Filippinerne, som på den måde er verdens tredjestørste ”leverandørland” af immigranter. På trods af at Filippinerne råder over rige naturresurser, er der stor fattigdom i landet. Det hænger sammen med den koloniale fortid, det regerende korrupte USA-støttede Arroyo regime og at en lille filippinsk overklasse kontrollerer landets rigdomme.
Det fortalte de to filippinske fagforeningsaktivister Tess Diouquna og Elmer ”Bog” Labog, der er henholdsvis international sekretær og formand i fagforeningen KMU. Ifølge Elmer og Tess så er tendensen, at folk rejser ud på grund af fattigdom og forfølgelse. De fleste rejser ud til ufaglærte lavstatus jobs, men også faglærte forlader landet. USA har stor mangel på sygeplejersker og importerer filippinske sygeplejersker en masse. Til Europa importeres unge filippinske piger, der bliver ansat som au pair under slavelignende forhold. Arbejderne i andre lande ser de filippinske immigranter, der er vant til de meget lave lønninger, som konkurrenter. KMU arbejder for at migrationsarbejderne bliver integreret i arbejderbevægelsen i ”modtagerlandet” og dér arbejder efter de gældende overenskomster. Arbejderne må stå sammen uanset nationalitet, mente Tess og Elmer. Men business sektoren verden over elsker at få masser af billig og ”lydig” arbejdskraft. Det tvinger lønnen i modtagerlandet ned. ”Vi er aktive i kampen mod udnyttelse af immigranter – i hele den kapitalistiske verden”, lød det fra Tess og Elmer.
KMU har mellem 225-300.000 medlemmer og er ifølge Tess og Elmer det mest progressive af Filippinernes ni fagforbund. KMU blev dannet i 1980’erne hvor kampen mod diktatoren Marcos var på sit højeste. KMU står for en klar antiimperialistisk politik og beskæftiger sig både med traditionelle faglige krav som løn og arbejdsforhold og med politiske krav. KMU har med held organiseret store folkestrejker hvor det er lykkedes at inddrage ikke kun de organiserede arbejdere, men store dele af befolkningen. Man organiserer The Urban Poor (de fattige i byerne) som man mener er vigtige allierede i den fagpolitiske kamp.
KMU har kæmpet mod stigende oliepriser, imod privatiseringer, imod USA’s militære tropper i landet og ikke mindst imod Verdensbankens og IMF´s privatiseringsprogrammer. KMU har vundet mange sejre og nyder stor respekt i befolkningen. Men problemet er, ifølge Tess og Elmer, at kun godt 10% af de filippinske arbejdere er medlem af en fagforening. Derfor har selve organiseringsarbejdet høj prioritet hos KMU. Et særligt aspekt ved KMU er den høje prioritering af kvindespørgsmålet. Man gør meget for at organisere og aktivere arbejderkvinderne. KMU har taget spørgsmål op som ligeløn, sexchikane på arbejdspladsen og trafficking (kvindehandel). Og har protesteret over arbejdsgivernes ønske om graviditetstest ved ansættelse. Indtil nu er 92 KMU-ledere blevet dræbt men ingen er blevet stillet til ansvar for drabene. KMU anklager Arroyo-regimet og de multinationale selskaber for at stå bag de mange drab. KMU arbejder på at få igangsat uafhængige undersøgelser og finde frem til de ansvarlige, blandt andet ved at rette henvendelser til ILO, den internationale arbejderorganisation.
Den 10. maj 2010 er der valg til præsidentposten og guvernørposterne i Filippinerne. Tess og Elmer fortalte, at der ofte sker en lille reduktion i antal mord og forsvindinger op til et valg i Filippinerne, og at valgsituationen giver lidt mere plads til ytringer og politisk propaganda. Det skyldes at regimet ønsker støtte fra arbejderbevægelsens mange millioner vælgere. Gloria Arroyo-Macapagal blev i 2001 valgt som præsident med opbakning fra en bred vifte af big business-folk, den katolske kirke og konservative politiske bevægelser – og naturligvis godkendt af ”godfather” USA. Præsident Arroyo ønsker at fortsætte.
Siden Arroyo kom til magten i 2001, er der begået over 800 mord, herunder 51 massakrer. Ikke en eneste person er blevet kendt skyldig i disse drab. Når Arroyo på et tidspunkt forlader præsidentembedet, ligger der en masse korruptionssager mod hende og venter på at blive gennemført. Tess og Elmer afsluttede deres oplæg med at opfordre folk til at rejse til Filippinerne i maj 2010 og fungere som valgobservatører.