"América" er den spansktalende befolknings navn for det amerikanske kontinent. Denne del af verden er den vigtigste kampplads imod neoliberalismen i dag, og i de seneste år har folkelige opstande væltet en stribe præsidenter og åbnet døre for nye sociale og politiske eksperimenter.
Dette nye latinamerikanske forår er rammen om Américagruppens solidaritetsarbejde. Vi arbejder sammen med revolutionære og folkelige bevægelser i Sydamerika og formidler erfaringer til progressive kræfter i Danmark. Vi lægger særligt vægt på indsatsen for at skabe demokrati og fred i Colombia ved at styrke modstanden mod det undertrykkende regime, og på at studere revolutionen i Venezuela.
Som medlem af Internationalt Forum modtager du vores tidsskrift GAIA samt, efter dit eget ønske, vores interne medlemsblad. Det koster kun 100 kr.