De mistede rettigheder, mænd og sønner. Nu tigger de, bliver forfulgt og handlet til udlandet. Kvinderne fra Talibans land betaler prisen for kampen om magten
Af Ulrikke Moustgaard
"Frihed, demokrati og ansvar. Det er, hvad vi kræver," siger Fatana Gailani, da vi har sat os til rette med varm ingefærte i glaskopper i hendes store, bløde stole i huset i udkanten af North-West Frontier Provinsens hovedstad Peshawar i Pakistan. Der bor 1,2 millioner afghanske flygtninge i Peshawar-området. Fatana Gailani er én af dem. Huset er bevogtet af bevæbnede vagter. De store blå jernporte er låst både indefra og udefra. Børnene kan ikke gå i skole. For Fatana Gailana står på den afghanske Taliban-milits’ dødsliste for at kræve menneskerettighederne overholdt og for sin offentlige kritik af Talibanernes kvindesyn. Derfor lever hun nu i landflygtighed i Pakistan sammen med sin mand, der også er eftersøgt af Taliban for sine politiske meninger. Taliban, der kom til magten i 1996, indførte blandt andet at kvinder ikke må uddanne sig, ikke må deltage i det offentlige liv og skal sløre alle kropsdele - også ansigtet. Det er det, Fatana Gailana opponerer imod. "Forleden havde jeg besøg af en afghansk veninde. Hun sagde: Kabul er ligesom en syg hjerne. Kvinderne tigger i gaden, der er ingen hospitaler, læger eller lægemidler. Taliban har taget alle pengene til at føre krig for," siger Fatana Gailana.
"Mange kvinder dør i barselssengen derhjemme, fordi de ikke kan få hjælp. Taliban er ikke folkets leder - det er madrassaernes leder. De bruger Sharia (islamisk lov, red.) som legitimering. Men jeg læser Koranen hver dag, der står ikke noget om, at kvinder skal undertrykkes eller nægtes adgang til uddannelse. Der står ikke, de skal gå med burka. Men der står: Du må ikke slå ihjel," siger hun og rynker brynene.
Fatana Gailana er en alvorlig kvinde. De næsten sorte øjne lyner, når hun taler om Taliban. Hun slår ud med hænderne, trækker det hvide tørklæde på plads over hovedet og fortsætter: "Jeg kan kun sige, at det gør mig ondt for dem. For hvordan vil de forklare sig overfor Allah den Almægtige? Islam er imod terrorisme og undertrykkelse. Islam er for frihed."
Islamisering
Talibanstyret, der har sit udspring i den dominerende etniske Pashtun-gruppe i det sydlige Afghanistan og nordlige Pakistan og er ledet af den enøjede Mullah Mohammed Omar, kom for alvor i vælten i slutningen af 1994. Det skete efter ti års mislykket Sovjet-invasion af Afghanistan samt nogle år med interne kampe om magten. Styret, der i dag kontrollerer størstedelen af landet, har haft fatale konsekvenser for landets kvinder, fordi Taliban iværksatte en ekstrem og effektiv islamisering af samfundet. Udover at forbyde hele befolkningen at se tv, dyrke bestemte sportsgrene, spille kort eller høre musik - hvilket kunne blive straffet med f.eks. stening - indførte Taliban de særlige forbud for kvinder.
"Vi må ikke synge, for det korrumperer mænd. Vi må ikke le højt, for det korrumperer mænd. Vi må ikke gå I høje hæle, for lyden af hæles klikken mod gulvet korrumperer mænd," som Sajedeh Subah fra Revolutionary Association of the Women of Afghanistan (RAWA) udtrykte det på FNs kvindekonference i New York denne sommer.
Forfulgt endnu
Talibanstyrets forbud for kvinder er blandt andre: 1) Kvinder må ikke arbejde uden for hjemmet. Kun få kvindelige sygeplejesker og læger har ret til at arbejde på nogle få hospitaler i Kabul
2) Kvinder må ikke bevæge sig uden for hjemmet, med mindre hun er ledsaget af en Mahram - dvs. en nær mandlig slægtning.
3) Kvinder må ikke handle med handlende mænd
4) Kvinder må ikke behandles af mandlige læger
5) Kvinder har ingen ret til uddannelse
6) Kvindens krop - også ansigtet, skal tildækkes
7) Fysisk afstraffelse af kvinder er tilladt, hvis kvinderne ikke overholder Talibans regler
8) Det er tilladt at stene kvinder, der har haft sex uden for ægteskabet
9) Kvinder må ikke gå med nogen form for sminke. Der er eksempler på at kvinder med neglelak har fået skåret fingrene af
10) Kvinder må ikke give hånd til andre mænd, end de nærmeste slægtninge
11) Kvinder må ikke gå i højhælede sko
12) Kvinder må ikke tage en taxa uden at være ledsaget af en mandlig slægtning
13) Kvinder må ikke optræde i radio, fjernsyn eller ved offentlige møder
14) Kvinder må ikke dyrke sport, end ikke være tilstede hvor der dyrkes sport
15) Kvinder må ikke bære farverigt tøj
16) Kvinder må ikke gå til fest
17) Alle navne der indeholder ordet "kvinde" er blevet skiftet ud. Det der før hed "Kvindeparken" hedder nu "Forårsparken"
18) Kvinder må ikke befinde sig på balkoner eller altaner
19) Offentlige kvindebade er forbudt
20) Kvinder må ikke fotograferes eller filmes
Men tilsløring, manglende adgang til sundhed, forbud mod deltagelse i det offentlige liv og forbud mod uddannelse er ikke de eneste sår, Taliban har påført de afghanske kvinder. De fleste kvinder har også mistet mænd, sønner og fædre i den hellige krig. Dermed er en stor del af forsørgelsesgrundlaget forsvundet. Mange af de 1,2 millioner flygtninge i Peshawar i Pakistan er kvinder, der nu må tigge sig til at holde sig selv i live.
"Jeg kender en enke," siger Fatana Gailani langsomt og læner sig frem i stolen, "hendes mand blev dræbt under Sovjet-krigen. Hendes søn blev dræbt under Taliban. Hendes barnebarn døde af vandmangel i flygtningelejren. Hendes yngste datter på 12 tigger på gaden. Enken er nu blevet en grøntsag, der bare sidder med ryggen mod lervæggen og bare venter på at dø. Der dør cirka tre-fire enker hver dag på de pakistanske hospitaler."
For nogle kvinder, der bor i Pakistan, spøger Taliban tilmed stadig i baggrunden. Enken Nauria Bashari flygtede til Pakistan i 1996, men er stadig forfulgt, fordi en Taliban-kommandør for fire år siden insisterede på at gifte sig med hendes dengang 16-årige datter og ikke vil give op.
"Talibans støtter kommer med jævne mellemrum til mit hus for at få fat i min datter. Jeg tør ikke engang lade hende gå alene i bazaaren," siger Nauria og vrider sine grove hænder. "Jeg kan ikke gøre andet end at indrette mig efter omstændighederne. Hvis de får fat i hende, kan jeg ikke gøre mere." Nuria arbejder som lærer om dagen. Om eftermiddagen og om aftenen arbejder hun som privat hushjælp. Og om natten er hun sin datters vagtmand, siger hun. "Jeg kan snart ikke mere. Jeg arbejder døgnet rundt, men jeg har seks børn, der skal forsørges, og jeg vil have, at de får en uddannelse."
Kvindehandel
I øjeblikket står handel med udenlandske kvinder til prostitution højt på dagsordenen i verden. Det er også noget, de afghanske kvinder kan tale med om. For et ukendt antal unge kvinder fra flygtningelejrene i Pakistan bliver kidnappet og solgt på markeder til udenlandske mænd. "Det er især mænd fra Saudi-Arabien," fortæller Fatana Gailani. Ingen ved om de ender i bordelmiljøet eller bliver gift med mændene. Gift bliver til gengæld mange purunge afghanske kvinder - ægtemænd fra Vesten er et hit hos desperate familier. For i Vesten er der penge og der er mulighed for familiesammenføringer.
"For noget tid siden var der en afghansk flygtningefamilie, der lige var ankommet til Pakistan," fortæller Fatana Gailani, "De fik besøg af en amerikansk slægtning, der var mentalt forstyrret. Næste dag blev han gift med deres datter på 15 år. Men de tænkte kun på, at hvis pigen kom til USA, kunne hun sende penge hjem og bane vejen for andre slægtninge." For Fatana Gailani hænger fænomenet om bortgiftning af de unge kvinder nøje sammen med Taliban.
"Når et land ikke har et intellektuelt holdepunkt og ikke er i dialog med omverdenen, så er der frit spil for det onde. Der er jo ikke længere uddannelse i Afghanistan. Unge vokser op uden uddannelse. Der har været krig i over 20 år nu, så der er ikke nogen bevidsthed eller dannelse - kulturen er blevet beskadiget. Sådan noget skyldes manglende uddannelse - og fattigdom. Og kvinderne har ikke en stemme til at råbe op og sige nej," siger hun.
Ulrikke Moustgaard er journalist på Dagbladet Information