Kom og hør ALBA-landenes ledere tale om deres bud på et solidarisk og bæredygtigt alternativ torsdag d. 17. december 2009.
ALBA-landene, som per 1. juli 2009 omfatter Bolivia, Cuba, Ecuador, Honduras, Nicaragua, Venezuela og de tre små caribiske stater Dominica, St. Vincent & Grenadinerne samt Antigua & Barbuda opbygger et gensidigt samarbejde, som åbner for social og økonomisk udvikling samtidig med at landene udvikler miljø- og klimamæssigt bæredygtige samfund. ALBA-samarbejdet giver håb om en bedre fremtid for landenes egne befolkninger, og har et optimistisk budskab til hele verden om at en bedre og bæredygtig verden er mulig. ALBA-landenes ledere kommer til København i forbindelse med FN’s klimatopmøde til december. Når de kommer ønsker vi at tilbyde dem en talerstol ved et stort offentligt folkemøde. Det er nu bekræftet, at både Hugo Chavez og Evo Morales kommer og taler på folkemødet.
Der er stadig billetter at få til folkemødet med lederne fra ALBA-landene.
Tid: Torsdag d. 17. december 2009 Dørene åbner kl. 14. Folkemødet starter kl. 16 Sted: Valbyhallen, Julius Andersens Vej 3, 2450 Kbh SV
Indgang: 100 kr.
Billetter kan købes på www.billetten.dk/event/19779 Eller ved Dagbladet Arbejderens bod i Raahuset under Klimaforum09 dagligt fra 16 - 17. Resterende billetter sælges fra Dansk-Cubansk Forenings kontor, Nygårdsvej 52, 2100 Kbh. Ø (ved Svanemøllens Station): Mandag d. 14. kl. 15-17; Tirsdag d. 15. kl. 14-16; Onsdag d. 16. kl. 15-17; samt ved indgangen: Torsdag d. 17. kl. 13-16.
Som medlem af Internationalt Forum modtager du vores tidsskrift GAIA samt, efter dit eget ønske, vores interne medlemsblad. Det koster kun 100 kr.