Tema: Kvinders befrielse
1. Det næste årtusinde er vores
2. Kvinder og mænd på tærsklen til årtusindskiftet
3. Ya basta! Kvinder i Mexico 1998
4. Kvindekamp i Guatemala
5. ...Vi har endnu en kamp at kæmpe - kampen mod mændene..
6. Stop steningen af Kvinder
7. Kulturrelativisme
8. Slør og kvindefrigørelse
9. Fra ære og skam til guerillakamp
10. Kvinder i sort
11. EU, ØMU og kvinderne
12. Barskt år i Baskerlandet
13. Massakren i Chiapas en nøje tilrettelagt krig
AF Jesper Kiel medlem af Internationalt Forum - Baskerlandsgruppen.
En forhandlingsløsning i Baskerlandet er ikke i sigte. Hverken Spanien eller Frankrig forhandling og rummet for de legale kampmidler er blevet indsnævret, der er mange eksempler på tortur og nu også helt åbenlyst politiske fængslinger.
Politiske fængslinger
1997 sluttede med en af de største demonstrationer som Herri Batasuna har afholdt. Den 27 december var titusinder på gaden i Bilbo (Bilbao) for at protestere mod fængslingen af Herri Batasunas ledelse og for at kræve en demokratisk løsning i Baskerlandet. De 27 medlemmer af Herri Batasunas ledelse blev i december i dømt hver 7 års fængsel for at ville at have vist en video hvor ETA fremlægger deres fredsforslag "demokratisk alternativ". Hele retsagen prægede fra starten af året aktiviteterne, hvor ledelsen blev varetægtsfænglslet. Det udløste en lang række lokale og samlede demonstrationer og flere gadekampe i de baskiske byer. De blev senere løsladt mod kaution og retssagen gik så igang i efteråret. Det var fra starten en politisk retssag , som kun var sat igang fordi den spanske regering havde presset på. Statsadvokaten havde oprindeligt indstillet sagen fordi han ikke mente der et retsgrundlag for en dom. Anklagerne forsøgte at bevise at Herri Batasuna var organisatorisk forbundet med ETA. Det var ikke muligt, tilgengæld blev der klart fra Regeringen og det spanske socialist parti PSOE udtrykt ønske om en dom. Dette var baggrunden for at Herri Batasuna skulle dømmes. Den spanske regering ønsker ikke at ETA’s fredsforslag til debat og samtidigt har de nu de 23 i deres varetægt og kan bruge dem som gidsler for at lægge pres på for få baskerne til at dæmpe deres krav om selvstændighed.
Dommen blev kritiseret af brede dele af det baskiske samfund - også af de andre baskiske partier, som ellers ikke samarbejder med Herri Batasuna, særligt femstod fordømmelsen fra hovedparten af de baskiske fagbevægelser. Også fra progressive kræfter i europa - fra partier til enkeltpersoner som Dario Fo er dommen blevet fordømt. I Danmark protesterede Enhedslisten, IF og VS. Det blev desværre ikke citeret i de danske aviser men kun i det baskiske dagblad Egin.
Blodig krig
ETA’s beslutning om at gøre medlemmer af spanske konservative regeringsparti PP til mål for de væbnede aktioner har stået centralt i pressen. Men konflikten i Baskerlandet har krævet dødsofre på begge sider og er på flere områder skærpet. Tre baskiske aktivister er blevet myrdet: Josu Salegi blev efter forlydender kidnappet af politiet og skudt gennem hjertet. Liget blev fundet ved et bjerg i nærheden af den baskiske by Itziar. Liget bar tegn på tortur - der var kvæstelser i tiding og forhoved. Gaizka Gaztelumendi og Jose Miguel Bustinza, efter forlydender ubevæbnede, blev skudt i Bilbao - da politiet formodede de var var medlemmer af ETA. I Mexico blev den baskiske flygtning, Jose luis Salegi, fundet død på en skovbevokset bakke. Han havde været savnet i to dage. Obduktionen sagde at han døde af et hjerteslag, men folk der havde set liget sagde det bar tegn på kvæstelser i hovedet. Hans død kom kort efter at hans navn og adresse dukkede op på en list over påståede ETA-aktivister med ophold i Mexico, som blev bragt i et spansk dagblad. Også den spanske og franske stats hårde behandling og tvangsspredning af de omkring 600 baskiske politiske fanger har krævet sine ofre. Tre fanger døde i fængslerne ifølge myndighederne havde de hængt sig. Kampen for at få flyttet fanger til fængsler i Baskerlandet har samlet Baskerne. Sultestrejke-aktiviteterne, som vi var to IF-aktivister deltog i i februar har fortsat året igennem, men er nu rykket rundt til forskellige steder i Baskerlandet. Den spanske indenrigsminister Jaime Mayor af afviste en beslutning i det baskiske parlament i Gasteiz som krævede overførsel af fangerne til fænglser nærmest deres hjem. Efter sommerens konfrontation som resulterede i en likvidering af en konservativ politiker, erklærede ETA våbenhvile på "fængselsfronten". Samtidigt kom en opfordring fra de baskiske gejstlige om at flytte fangerne. Men Jaime Mayor afviste alle udspil og senere da Herri Batasuna blev dømt ophævede ETA deres delvise våbenhvile.
Gadekamp
På gadeplan har der året igennem været voldsomme gadekampe. Den baskiske udgave af en intifada "kale borroka", som har fundet sted de sidste 4 år, intensiveredes i 97 - unge bevæbnede med molotov-cocktails og andet kasteskyts har angrebet politistationer, regeringskontorer, kørertøjer, banker og partikontorer. Over 900 er blevet anholdt i forbindelse med "kale borroka" i 1997 og indenrigsministeriet vurderer at sabotagen i denne forbindelse ført til årlige skader for omkring 50 mio. kr. Den spanske justitsminister planlægger nu at skærpe linien og arbejder på en lov som kan gøre det muligt at idømme de 13-18 årige fra 5-10 års fængsel for sabotage og gadekampe.
Året sluttede med at endnu et af Herri Batasunas parlaments medlemmer i Naffaroa røg i fængsel. Sotero Etxandi Juanicotena blev idømt seks års fængsel for "samarbejde med væbnet gruppe", dommen faldt alene på baggrund af en tilståelse fremsat af en anden sigtet Rosario Ezquerra, som var sigtet for medlemsskab af ETA. Ezquerra havde underskrevet en tilståelse i forbindelse med anholdelse i 1995. Under de 5 dages tilbageholdelse som politiet har ret til uden uden at advokater eller andre orienteres, blev Ezquerra efter eget udsagn truet, mishandlet og tvunget til at skive under. Uden beviser men kun udfra denne tilståelse blev Etxandi dømt for at være medlem af ETA og for at hjælpe ETA- medlemmer i at flygte til Frankrig. Begge sigtede nægtede alle anklager. Dommen er typisk for det spanske og franske retsvæsens behandling af Baskerne og vidner om hvorfor og på hvilken baggrund der sidder 600 baskiske politiske fanger.
Det nye år begyndte næsten som det gamle endte. 3/1 sluttede omkring titusinde op bag en demonstration arrangeret af "Gurasoak" (forældre) i Donostias (San Sebastians) gader. Demonstrationen var en protest mod den stigende repression mod unge i Baskerlandet, som har været brutalt behandlet af politiet. Den baskiske ungdom mellem 16-25 må samtidigt også slås med en ungdomsarbejdsløshed på omkring 46%.
Herri Batasuna betyder "Folkets Enhed" og samler den baskiske venstrefløj og stiller op til div. valg og kæmper for socialisme og et selvstændigt Baskerland. De har tilsammen over 600 valgte repræsentanter i henholdvis byråd, de to baskiske parlamenter og det spanske parlament. De får omkring 15% af stemmerne ved de lokale valg. Herri Batasuna er organiseret som bevægelse og ikke som parti, der er ingen medlemmer alle kan møde op til møde til de lokale møder som vælger kandidater og div. komiteer.Økonomien skaffes ikke gennem kontingenter men gennem indsamling overskud fra bevægelsens barer m.v.
Baskerlandsgruppen udtalte: Dommen på 7 års fængsel til samtlige medlemmer af ledelsen i Herri Batasuna er en krænkelse af ytringsfriheden. Det er en forbrydelse at indskrænke muligheden for at videregive oplysninger. Det baskisk folk har ret til at kende indholdet af "Demokratisk Alternativ". Uden en fri debat kan der ikke skabes den dialog der er nødvendig for at finde en retfærdig og fredelig løsning på konflikten mellem Baskerne og den Spanske Stat. Det er en dom som placerer Spanien i selskab med Tyrkiet og andre lande som helt åbenlyst ser stort på menneskerettighederne.